Herpes, Mycoplasma og karantæne

Juni 2014

Der har igennem de senere år, været snakket en del om Herpes og Mycoplasma i Danmark mellem skildpaddeejere, men det har ligesom kun været et problem for alle de ”andre” især i Tyskland. I Tyskland har/er problemerne så store, at prisen på landskildpadder var meget lave i en årrække. Der var flere tyske opdrættere, som havde massedødsfald af landskildpadder uden der blev gjort den store indsats for at gøre noget ved det.

 

Det har vist sig at der er store problemer med Herpes og Mycoplasma i stort set det meste af Europa, samt i USA. Men nu er sygdommene desværre også fundet i Danmark, endda i et større forhold end antaget. Umiddelbart ser det dog ud til at man i Tyskland ikke helt har fået øjnene op for Mycoplasma hos skildpadder endnu, da det ofte kun er herpes der bliver talt om.

Skildpadder kan sagtens være raske positive smittebærere af Herpes og Mycoplasma i årevis, uden egentlig at være syge eller man opdager det, hvilket er ret frygteligt. Man kan ikke se med det blotte øje, om en skildpadde er positiv smittebærere, og der skal tages en prøve, (et svab i halsen), som skal undersøges på laboratorium for at påvise smitten. Det vil sige at man sagtens kan have skildpadder, som er Herpes og/eller Mycoplasma ramte, uden man ved af det.

I flere lande er en del skildpaddebestande hos opdrættere næsten helt udryddet, fordi et eller flere nyanskaffede eksemplarer var uopdaget inficeret, og derpå kunne smitte hele den eksisterenede bestand. Bl.a mistede tysk familie i 2005, på grund af herpesangreb 42 voksne skildpadder i form af stråleskildpadder, græske landskildpadder og flere andre arter. De havde på en salgsmesse købt nogle skildpaddeunger, der senere viste sig at være positive smittebærere og hele bestanden blev smittet og døde.

Hvad er så Herpes hos skildpadder?

Fælles for alle herpesvira er, at de er DNA-vira og danner et hylster af æggehvidestoffer. Disse vira er udbredt over hele jorden, og mange dyregrupper har deres egne herpesvira. De er endvidere artsspecifikke, og det vil f. eks. sige, at mennesker ikke kan smittes med herpes fra skildpadder. Herpes er en smitsom virus, og denne virus kan IKKE smitte mennesker, da den er en ”anden” herpesvitustype end den vi kender fra mennesker.

Herpes hos skildpadder, er en såkaldt Chelonia-herpesvirus, og blev konstateret af P. A. W. Harper, D. C. Hammond og W. P. Heuschele i 1982. I starten troede man det kun var Græske landskildpadde, Testudo hermanni, og den Russiske landskildpadde Testudo horsfieldii, som var udsat for sygdommen, men det er ikke tilfældet. Af de europæiske landskildpadder anses Græsk landskildpadde, Testudo hermanni for at være mest udsat. Maurisk landskildpadde Testudo graeca er mindre modtagelige og den Bredrandet landskildpadde Testudo marginata er mest modstandsdygtig. Infektioner med herpesvira er beskrevet i fangenskabsdyr Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika.

 

Sygdommen er dog også, de senere år set mere udbredt hos den Bredrandede landskildpadde Testudo marginata, den mauriske landskildpadde, Testudo graeca, hvilket vil sige hos alle de europæiske arter. Desuden er herpes også fundet hos Leopardskildpadden Geochelone pardalis, Den afrikanske hængselskildpadde Kinixys erosa, Sporeskildpadden Geochelone sulcata, stråleskildpadden Astrochelys radiata samt en række andre arter.

Andre arter, såsom sump- og havskildpadder kan også blive ramt af både Herpes og Mycoplasma.

 

Hvad adskiller skildpadde-herpes-virus fra andre “almindelige” virus?

Det ligger næsten i navnet, fordi Chelonid herpes, primært går på Chelonide arter. De fleste vira har som regel bestemte værter, eller bestemte dyre grupper, som f. eks Bluetongue virus, som kun rammer drøvtyggere, (køer, får, geder, samt hjorte mv.), PRRS (Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom) som primært påvirker svin. Det vil sige at Chelonia-herpesvirus, så vidt vides kun angriber skildpadder, men som for andre vira, viser det sig jo ind i mellem at beslægtede, ordner eller familier er modtagelige for den enkelte virus, som man ellers troede var specifik på en bestemt gruppe dyr. Herpes er en yderst alvorlig og normalt dødelig sygdom hos skildpadder, HVIS den kommer i udbrud. Gang på gang vil skildpadden være lidt småsyg, forkølet, have øjenbetændelse, diarre m.m. i nogen tid. Hvis skildpadden bliver behandlet for disse ”harmløse” symptomer, og det bliver ved med at komme igen, kan det tyde på en Herpes. og eller/Mycoplasmainfektion. Ofte kommer Herpes i udbrud når skildpadden bliver voldsomt stresset, eksempelvis ved miljøskift, ”overpasning”, hvor skildpadden hele tiden tages ud af terrariet, flyttes rundt på, undersøges eller lige efter en vinterdvaleperiode osv. Hvis Herpes hos skildpadder kommer i udbrud viser det sig oftest ved slimhinde- reaktioner; sekretion fra næse, øjne, svælg og i starten som små blodkar-sprængninger i munden, hovedsageligt på tungen.

Senere vil det udvikle sig til en gullig osteagtig belægning i munden, især på tunge og svælg og herefter sår og belægninger samme steder, efterfulgt af luftvejsinfektioner i svælg samt øjenlidelser. Angrebne dyr kan også lide af svampe-, bakterie- og protozo-infektioner, såsom flagellater og amøber.

Der kan dog også ind imellem ses en form for forkølelsessymptomer, og i sjældne tilfælde sker der en infektion af hjernen. De typiske symptomer på sidstnævnte er i så fald konstant løben i rundkreds og unaturlige bevægelser med hovedet. Man formoder også at herpesvira spiller en stor rolle ved andre sygdomsangreb på skildpadderne. For eksempel antages det, at herpesvira sammen med bestemte bakterier er med til at udvikle fremkomsten af ”Running Nose Syndrome”. Til sidst vil der komme mange andre sygdomme til, eftersom immunsystemet svækkes ganske betydeligt og dette forværres indtil døden indtræffer ved et udbrud. Problemet med herpesvirus er, at skildpadders immunsystem vil “bære spor af herpesinfektion”, pga. antistoffer, resten af deres liv. Også selvom de er behandlede og altså ikke længere som sådan er syge dyr der UDSKILLER virus og smitter andre dyr. Der har været snakket meget mellem virusforskere om det - og pointen er, at man i bred forstand opfatter dyr der ikke udskiller virus som raske - og rent fagligt er det korrekt at sige at de er herpes negative - idet de ikke udskiller virus længere. Dette har fået visse forskere til at mene at behandling er irrelevant, men andre fastholder at der selvfølgelig skal behandles så man får stoppet virusudskillelsen. Og mon ikke der bliver mere debat i de kommende år om dette, hvilket jeg tror og håber.

 

Hvordan forholder det sig med Herpes i vildtlevende populationer ? 

Mathes har i 2004 offentliggjort en undersøgelse. I en 3-årig periode undersøgtes i Frankrig og Marokko 133 skildpadder i fangenskab og 196 vildtlevende skildpadder. Der var tale om Testudo hermanni hermanni, Testudo graeca og Testudo graeca ibera, som blev undersøgt, hvorvidt de havde dannet antistoffer mod herpesvirus. Udfaldet af undersøgelsen blev, at betydeligt flere dyr i fangenskab havde dannet antistoffer, end vildtlevende dyr. Dette kan muligvis skyldes, at dyr i fangenskab lever i tættere kontakt med andre dyr, og derved vedvarende udsættes for en større smitterisiko.

 

Hvad er så Mycoplasma?

Mycoplasma er små bakterielignende organismer (bakterier uden en egentlig cellevæg) som kan angribe celler, og reagere lidt ligesom virus gør i cellerne og hos skildpadder har organismen navnet Mycoplasma aggassizii. Det som gør det svært at behandle mycoplasma er at, de fleste antibiotika faktisk dræber bakterier ved netop at ødelægge cellevæggene, så bakterierne ikke fungerer. Når mycoplasma ikke har en egentlig cellevæg, er det derfor meget begrænset hvilke præparater som er virksomme overfor organismen. 

Første gang man ”opdagede” Mycoplasma på skildpadder var i slutningen af – 80 ́erne på den Amerikanske Gopherskildpadde, Gopherus aggassizii, (deraf navnet), og det var i naturen. Man mener at smitten til de amerikanske skildpadder er kommet fra dyr som har været i fangenskab og derefter er der sat syge skildpadder tilbage til naturen. Men dette er aldrig blevet bekræftet. Og situationen for Gopherskildpadden er i dag meget alvorlig i naturen blandt andet pga. Mycoplasma. Men forekommer Mycoplasma i naturen hos skildpadder?

Der har så vidt jeg har kunnet finde ud af ikke været fortaget nogle undersøgelser af europæiske landskildpadder i naturen, eller også er resultaterne ikke offentliggjort endnu. (Der har været undersøgelser af havskildpadder, som er hårdt ramt af knudevækster, som følge af herpesinfektioner, men vist ikke helt den samme herpesvirus, som man ser hos landskildpadderne.)

Nedturen!

Tidlig forår lige efter vinterhi og sidst på efteråret laver jeg et ”sundhedstjek” på mine skildpadder.  Jeg har da engang i mellem kigget mine skildpadder i munden, når jeg har lavet et ”sundhedstjek”. Jeg har aldrig set antydning til noget unormalt, så der var jo ikke nogle grund til bekymring og var helt overbevist mine dyr intet fejlede og var sunde og raske. Efter at have hørt, snakket og talt med andre skildpadde-interesserede og -kyndige om alt dette Herpes/Mycoplasma palaver, tænkte jeg det kunne da være meget ”sjovt” at teste nogle af mine landskildpadder, for mine dyr fejlede da intet. Jeg har haft landskildpadder i over 30 år og det første opdræt af græske landskildpadder, Testudo hermanni, fik jeg i 1984 og jeg har heldigvis været forskånet for alvorlige sygdomme.

Nå, men jeg udvalgte 7 i efteråret 2010 tilfældige landskildpadder og fik en aftale med dyrlæge Beth Fledelius, om at komme til en konsultation. Dyrlægen tog en prøve (svab) i halsen på hver skildpadde og prøverne blev sendt til laboratoriet. Efter en uges tid fik jeg resultatet. 6 ud af 7 dyr var testet positive for Herpes eller Mycoplasma eller begge dele! En enkelt fejlede intet.

Røvtur! Hvad f..... var det nu for noget. Det er jo altid de ”andre” det går ud over. Jeg fik kigget alle mine skildpadder i munden og jeg så intet unormalt. Nå, men jeg fik lige en ”alvorlig” snak med dyrlægen og andre skildpaddekyndige. Hvad så, Hr. Lehmann? Jo, jeg gik i tænkeboks.

1. Kunne de behandles mens de gik ude og nød sommeren?

2. Før eller efter en vinterhi? 

3. Kunne jeg selv sætte en behandling i gang?

4. Hvor stor var chancen for at alle overlever? 

5. Hvor mange vil være raske efter behandlingen?

6. Var det nødvendigt at alle dyrene går sterilt og hver for sig?

7. Selvom jeg er super forsigtig og ikke lukker nogle ind, som lige har haft kontakt med andre skild-padder, kunne jeg så risikere et nyt angreb af Herpes og Mycoplasma?

 

Det kunne også være rart at kende de økonomiske omkostninger. Tja.... efter megen snak frem og tilbage, fordele, ulemper, økonomi og risiko, besluttede jeg at gøre noget ved det.

Jeg besluttede at lave en forebyggende behandling og fik lagt en plan sammen med dyrlægen og biolog Sune Obsen om hvordan jeg skulle håndtere dette. Herpes og Mycoplasma er heldigvis ikke luftbåren, men smitter meget nemt ved kontakt mellem dyrene, såsom at drikke af samme vandskål, bruge samme spisepladser, kontakt med afføring, seksuel kontakt osv. De 7 dyr som jeg fik taget en test på var jo sat sammen med resten af mine skildpadder, da jeg var overbevist om mine dyr intet fejlede. Da disse test er ret kostbare, ville jeg ikke starte med at teste alle dyrene, og besluttede derfor at behandle dem alle. Dette skyldes også at der kan være en forsinkelse på hvornår man kan påvise smitten, efter at dyr et introduceret til smitten. Derved kunne jeg alligevel risikere at teste dyr som negative, som så alligevel senere, ville kunne testes positive.

Planlægningen

“Fin” stue med plast kasser overalt.

Alu plader med varmekabler under kasserne

System og planlægning er rigtig vigtig. Jeg fik i samarbejde med Beth og Sune sat en indkøbsliste i stand. For det første skulle alle skildpadder gå isoleret hver for sig. Det er jo sin sag at fikse 24 terrarier til landskildpadder som bare tonser rundt så løsningen blev 25 plast kasser fra Ikea på 25x40 cm. Èn kasse til hvert dyr og så en ekstra til at vaske af, som det behandlede dyr blev sat over i. Da alt skulle være sterilt blev der også købt 1500 par engangs-gummi handsker, 10 pk. spritservietter, 100 engangssprøjter á 1, 2 og 5 ml, 100 sonder i forskellige størrelser, 10 kg VirkonS (desinfektionsmiddel) til afvaskning af kasser, en morter, 3 l håndsprit m.m.

Så langt, så godt. Men skildpadderne skulle jo også have varme i perioden på 14 dage, hvor de var under behandling, samt tiden efter indtil resultaterne forelå. 24 plastkasser på 25 x 40 og én varmelampe over hver kasse. Nix, det går ikke. Jeg fik fat i 4 stk. aluminiumsplader på hver 1 x 2 meter til at lægge på stuegulvet. Omkring 30 meter varmekabel blev sat fast med gaffatape oven på disse aluminiumsplader. Derefter kunne de 24 plastkasser stå ovenpå og give varme til skildpadderne. Ved siden af kasserne satte jeg spisebordet op med sprøjter, gummihandsker, sonder, medicin, affaldsbeholder med låg, hospitalssprit osv. Ikke noget specielt kønt syn i stuen og jeg ville nok ikke have scoret mange point i en interiør konkurrence.

Alle skildpadderne blev vejet da de skulle have dosering efter vægt. Skildpadderne skulle have medicin hver dag for Herpes og en anden slags medicin for Mycoplasma hver anden dag. Her er det helt klart en fordel at lave et afkrydsningsark med nummer på skildpadde, dosering af medicin og hvilken dag skildpadder får hvilken medicin. Det er vigtigt at der er system i det, så man ikke lige pludselig i kampens hede får byttet om på en kasse, en skildpadde, en sonde med medicin eller ikke lige husker hvor man er nået til.

Efter et par dage hvor jeg gik og overvejede om alt var klart, og “nød” min flotte stue, kom dagen hvor skildpadderne skulle i behandling. Jeg havde heldigvis en hjælper hver dag, for man kan IKKE håndtere så mange skildpadder, kasser, sonder m.m alene. Den første dag blev der brugt 6 timer! Hold da op, nu var der kun 13 dage tilbage. Selvfølgelig tager det lidt længere tid i starten, indtil man får en rytme, men én ekstra kasse er bestemt ikke nok. Så jeg måtte købe 24 kasser mere, så hver skildpadde havde 2 kasser, som blev nummeret, til hvert dyr. Dvs. hver skildpadde fik et nr. og 2 kasser med samme nr. Skildpadderne skulle have Aciclovir hver dag mod Herpes og Klacid mod Mycoplasma hveranden dag, i en periode på 2 uger. Den afmålte medicin blev suget op i en engangssprøjte og sprøjtet ind i en sonde og derefter en masse vand. Jeg fik fortalt det var meget vigtig at give skildpadderne masser af vand, idet de fleste dødsfald skyldes nyresvigt, som følge af medicinering, især mod herpesvirsus. Så skildpadderne fik en ordentlig sjat vand sammen med medicinen, mellem 1 og 5 ml. vand hver dag afhængig af størrelsen. Jeg havde fået oplyst, at jeg skulle være klar over at ikke alle dyr ville blive raske og at jeg kunne risikere at miste et par dyr, under eller lige efter behandlingen. For en del år siden, lavede man et forsøg i USA, med at behandle for Herpes og Mycoplasma.

Det var ikke den sammen medicin som man bruger i dag, og en del af dyrene var i dårlig stand inden begyndelsen af behandlingen, men dødeligheden var oppe på 40% dengang. Det må siges at være en relativt høj dødelighed ved behandling.

Efter et par dage kom der rutine/rytme i behandlingen, gummihandsker på og af, sonder, medicin, vask af kasser i defintion middel, osv., og det endte med “kun” at tage 4 timer hver dag, alt inkl.

Kasseafvaskningen, med VirkonS, foregik ude på terrassen. En dag kom jeg til at spilde på mit tøj, opdagede jeg det napper farven på tøjet, ligesom klorin. Efter 14 dage var mosset mellem fliserne på terrassen helt brunt og afsvedet, samt fliserne helt pæne igen, som dengang de var nye, så pas på med VirkonS! 

Og jeg vil tro jeg har gode chancer i disciplinen “plastickasse-vasker”, samt kategorien “engangs-gummi-handske på & af”, hvis det en dag skulle komme på OL-programmet!

Nå, men jeg behandlede alle mine skildpadder i 2 uger (4 timers arbejde pr. dag), og efterhånden får man et andet forhold/ kendskab til sine skildpadder.

 

Nogle var super skræmte, (det ville jeg nok også blive, hvis jeg fik stukket en lidt for stor sonde ned i maven hver dag, med medicin og en ordentlig sjat vand), nogle ville bare ikke åbne munden og her havde jeg glæde af de aflagte instrumenter jeg ved tidligere lejlighed havde fået af min tandlæge. Disse instrumenter skulle også desinficeres efter hver skildpadde. Andre af skildpadderne virkede lidt ligeglade og et par stykker nærmest ventede på sonden med medicin og vand, og så var der nogle af de større skildpadder som bare kunne bide rigtig hårdt i ens finger! Inden jeg startede “dagens” behandling havde jeg gjort de nyvaskede kasser klar med frisk mad.

 

Sådan meget firkantet kunne jeg opdele mine skildpadder i 3 kategorier. De som var skræmte, ville ikke åbne munden, panikkede når de kom tilbage i kassen og ville først æde nogle timer senere, hvis de i det hele taget ville æde. Dem som nærmest var

ligeglade, rolige og åd maden inden for kort tid. De som ventede på sonden med åben mund (lettere overdrevet) og som kastede sig over maden inden for 30 sekunder!

 

Jo, man opdager nogle nye sider af sine skildpadder når man håndterer dem hver dag.

 

2 uger efter sidste behandling var det ved at være tid til at få testet skildpadderne. I disse 2 uger var det stadig med gummihandsker, sprit, vaske plastkasser osv., da alle skildpadder jo stadig gik isoleret. Dyrlægen tog prøver fra samtlige skildpadder og der gik yderligere 2 uger før svaret kom, alt imens skildpadderne stadig var i plastkasser og isoleret.

 

Så kom det længe ventede svar. 6 ud af 24 skildpadder var stadig positive for Mycoplasma! Nedtur! Alle var testet negative for Herpes. Jeg fik igen en snak med dyrlægen og jeg besluttede at fortsætte behandlingen af de 6 dyr i 4 uger mod Mycoplasma. Samme procedure igen, med plastkasser, VirkonS, gummihandsker og alt det der.

 

Efter 4 ugers behandling og 2 ugers ventetid kom resultatet. 3 var testet negative og 3 var STADIG testet positive for Mycoplasma. Okay, så langt så godt, men hvad så? Dyrlæger i USA havde kun prøvet at behandle skildpadder mod Mycoplasma af 2 omgange og der var delte meninger om at videre behandle.

 

En 3. behandling vil virkelig sætte skildpaddernes helbred og stressfaktor (hvilket er med til at fremprovokere et decideret udbrud af sygdommen) på en prøve og ikke mindst deres nyrer!

 

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle forsætte, men da alle skildpadderne virkede okay, som nu en skildpadde kan være med isolation i en plastkasse, sonde i maven osv., så jeg forsatte med Mycoplasma-behandling på de sidste 3 skildpadder. Doseringen af Klacid for Mycoplasma blev ikke sat op, men behandlingenstiden blev sat op til 8 uger! Efter 8 ugers behandling og 2 ugers vente tid med 3 “Mycoplasma skildpadder” kom resultatet: 2 var testet negative, men stadig 1testet positiv med mycoplasma. 

 

20 uger med skildpadder i plastkasser, gummi handsker, sterile forhold, VirkonS osv. og stadig 1 Mycoplasma befængt skildpadde. Nu var jeg lige ved at opgive. Der er trods alt andet i verden end skildpadder, men jeg fik opbakning af dyrlægen og Sune til at forsætte behandling på den sidste skildpadde. “Nu var det jo gået super med de andre skildpadder uden dødsfald, så bare klø på Jan - du har jo styr på det!” 

 

Okay, så jeg forsatte endnu en 8 ugers behandling på den sidste skildpadde. Jeg havde besluttet at hvis denne skildpadde ikke var testet negativ for Mycoplasma efter denne sidste behandling ville jeg ikke forsætte mere. Jeg ville ikke selv beholde den, for den skulle jo så gå isoleret resten af livet, og jeg orkede ikke at hele tiden skulle passe på. Men efter 10 uger kom det fantatiske resultat! Den sidste skildpadde var langt om længe ikke positiv for mycoplasma.

Et økonomisk overslag:

 

Plastkasser                                                                         2.200

 

Medicin                                                                              1.100

 

Sonder, sprøjter, handsker m.m                                         1.100

 

Dyrlæge regning, konsultationer laboratorietest m.m.    32.000

 

25 kg. VirkonS                                                                   3.750

 

Samlet pris:                                                                      40.000

Over 30 ugers hårdt arbejde og ca. kr. 40.000 fattigere, men nu har jeg en skildpaddegruppe der er testet negativ for Herpes og Mycoplasma.

Der var ikke nogle af dyrene som døde under eller efter behandlingen, og der var heldigvis heller ikke nogle udbrud af Herpes/Mycoplasma, hvilket man måske kunne forvente, da dyrene jo var super stressede af at bo i plastkasser, håndtering hver dag og medicinering via en sonde helt ned i maven. Til gengæld tabte alle skildpadderne sig i vægt. Skildpadden som tabte sig mest reducerede sin vægt med 20%, men i snit tabte de sig 12%. Der gik knapt 1 år før alle skildpadderne var oppe på deres “normal” vægt igen.

Mens behandlingen stod på, skulle jeg jo også gøre noget ved mit inden- og udendørs skildpaddeanlæg. Der er meget lidt viden om bekæmpelse af smitte i miljøet og jeg ville gerne sikre mig bedst muligt med et så “desinficeret” udeanlæg som overhovedet muligt.

Anlægget i haven kunne jo netop være en smittekilde da skildpadderne jo havde efterladt afføring. Igen fik jeg snakket med Sune og dyrlægen om hvordan jeg kunne gribe sagen an. Ukrudtsbrænderen var jo oplagt, men hvad så med planter og el installationerne? Jeg startede med at rende rundt i haven med ukrudtsbrænderen der hvor jeg kunne komme til.

Et par store våde badehåndklæder rundt om stammerne på palmerne, så jeg ikke fik futtet det hele af. Desuden kunne jorden også være inficeret lige så langt nede i jorden, som skildpadder graver under æglægning. Så jeg måtte rive jorden rundt, samtidig med at jeg brændt den af. Omkring el-installationerne er der en dårlig ide at bruge ukrudtsbrænderen, så her hældte jeg kogende vand over.  

Jeg havde stadig et problem med alle mine planter. Jeg tænkte jo straks på VirkonS, men havde ikke en ide, om planterne kunne tåle det. På varedeklarationen står der: “Dokumenteret effektivt mod alle kendte virusarter, grampositive og gramnegative bakterier, sporer, mycoplasmer og svampe. Effektivt mod plantepatogene bakterier, mug og svampe.”

Jeg lavede et eksperiment. Jeg gravede en stor palmelilje (Yucca) op og skyllede al jorden væk. Derefter lavede jeg en kraftig blanding af VirkonS og satte palmeliljen i “blød” i en balje.

Efter 2 dage plantede jeg den i en murebalje og vandede den dagligt med en 10% opløsning af VirkonS. Efter 2 uger begyndte palmeliljen at sætte nye skud, så det kunne den godt tåle. Jeg nappede chancen og vandede hele min have, (terrasse, havegang, grillplads, bede, palmer og skildpaddeanlæggene) med VirkonS. På varedeklarationen står der at 100 gram VirkonS skal blandes med 10 liter vand, hvilket er nok til 50 m2. til almindelig desinfektion i en grisestald. Dvs. jeg skulle bruge 40 liter vand til HELE haven. At renden rundt 4 gange med en vandkande på 10 liter til at slå Herpes og Mycoplasma ihjel på 200 kvt. m have holder jo ikke. Jeg lavede bare den blandning der skulle til og vandede bare løs i hele haven. Her skal det lige indskydes at hækken til naboen lige er fjernet og en ny på 80 cm i højden er plantet.

VirkonS bliver noget lyserødt skummende stads ved opløsning i vand og naboen, samt deres gæster kiggede da også meget underligt, da jeg rendte rundt i flere timer og dækkede HELE haven med lyserødt skum.

Jeg fik brugt 3,5 kg til 350 liter vand hvilket svarer til jeg kunne dække et areal på 1750 m2, men haven er kun 200 m2. Næste dag gik jeg tur i haven og der lå bare døde dyr alle steder, såsom regnorme, bænkebidere, snegle med og uden hus m.m. Hvad var det for noget? Jeg ville prøve at lave endnu et lille eksperiment, som nok ikke skal komme dyreværnsforeningerne for øre, men jeg fik fat en levende regnorm og en havesnegl fra genboen og puttede dem i et syltetøjsglas. 3-4 dråber VirkonS-opløsningen og regnormen og sneglen var døde i løbet af 1 min.

 

Jo, man skal være lidt forsigtig med VirkonS og jeg vil ikke anbefale det til bekæmpelse af dræbersnegle eller lignende, men følge brugsanvisningen nøje!

Nå, nu var haveanlæggene i orden selvom der var noget bart, idet næsten al vegetation var brændt væk. 

 

Indendørsanlægget i kælderen skulle også desinficeres, men det havde jo efterhånden nogle år på bagen, opbygget i slutningen af 80 ́erne, (som jeg tidligere har beskrevet i NHF: 41. årg, nov/dec 1998, 42. årg. mar/apr, maj/jun 1999) så det var vel saneringsmodet og trængte til en kraftig renovering.

Jeg brækkede betongulvet op, fjernede det gamle el-gulvvarme, samt det alt for tynde afløb.

Et helt nyt gulv med isolering, gulvvarme som kører sammen med gasfyret, 75 mm afløb m.m. blev sat i stand efter alle de gældende byggeforskrifter, i den periode hvor jeg ventede på svar på Herpes/Mycoplasma prøverne.

Karantæne

 

Før i tiden, når jeg skulle have skildpadder i karantæne, gik de i en kasse eller terrarie i et par uger. Hvis de spiste og der kom noget ud af den anden ende og ellers opførte sig normalt, så var alt i den skønneste orden. Såfremt det ikke væltede ud med orm i afføringen og skildpadden var i orden, blev den sat sammen med de etablerede dyr. Efter jeg har oplevet dette med Mycoplasma og Herpes, bør man nok nøje overveje om hvordan man i fremtiden vil sætte nye dyr sammen med en velfungerende etableret flok. Efter sådan en omgang sætter jeg aldrig andre skildpadder sammen med mine, uden de bliver testet for Herpes/Mycoplasma. Og det med at lige passe andres skildpadder i sommerferien hos mig er slut, ligesom at tage mine skildpadder ud af huset til udstillinger ol.

I dag bliver jeg nød til at tage mine foranstaltninger, når der kommer nye dyr til. De bliver puttet i en plastkasse med det samme og sat i et rum, hvor der ikke er skildpadder. De bliver håndteret som om de var Herpes/ Mycoplasma befængte, dvs. isoleret, gummihandsker, afvaskning af plastkasse, foderskål m.m i VirkonS og alt det der. Efter et par uger og hvis de nye dyr ellers virker okay, bliver de så testet for Herpes/Mycoplasma. Hvis de er sygdomsfri bliver de sat sammen med min etableret flok. Hvis ikke, ja så må jeg igang med gummihandsker, sonder og hele pivetøjet igen.

Der er ikke enighed om længden af karantænen, men 1 år vil være ideelt, selvom dette ofte er urealistisk. Man vil jo så gerne se sine dyr sammen.

 

Men så kommer der jo en helt ny diskussion i gang. Det er da super rart det er overstået, og jeg har en flok skildpadder der er testet negative for Herpes og Mycoplasma. Men var det arbejdet værd? Og økonomien i det? Man siger altid det ikke må være et spørgsmål om økonomi med hensyn til dyrs ve og vel, men omkring kr. 40.000 og ufattelig mange arbejdstimer, for 24 dyr! Tja.. det kan der være mange meninger om. Nu er mine skildpadder testet negative for Herpes/Mycoplasma, men der kunne jo godt dukker andre sygdomme op, som man bare ikke har opdaget endnu. Jeg vil mene at vi ofte har for mange dyr samlet på et alt for lille areal og dermed vil en sygdom hurtig kunne blive spredt. I naturen hvor dyrene ikke lige sådan kommer i kontakt med hinanden hver dag, vil en sygdom ofte bare “forsvinde” sammen den det syge dyr når det dør. Måske er det derfor man ikke har fundet Herpes/Mycoplasma i aktive udbrud hos vildtlevende landskildpadder i Europa!

Og nu skal man vel også passe meget på at vores skildpadder ikke går hen og bliver nogle små skrøbelige, sterile, ikke-tåle-bakterier dyr. Her tænker jeg på bl.a. de danske svineavlere. Grisene her er jo så sterile og sårbare, at man stort set ligner en der skal på rumvandring, hvis man skal besøge en svinefarm i dag. Det skal jo ikke være en belastning, men en hygge og glæde at nusse om sine skildpadder. I dag har jeg taget mine forholdsregler. Når jeg får besøg af folk, har man lov til at KIGGE på skildpadderne, men ikke rører. Hvis det absolut er nødvendigt at der skal håndteres skildpadder er det med håndsprit og gummihandsker. Sippet, tja måske, men sådan er det nu bare!

 

En stor tak til Dyrlæge Beth Fledelius samt Biolog Sune Obsen for hjælpen med at gennemfører dette projekt.

Copyright © 2011-2018 www. landskildpadde.dk. 

Alle rettigheder forbeholdes.

Litteratur:

Thomas Filip & Anna Kübber-Hei ss...............................................................Marginata nr. 7, 2005 Journal of Zoo and Wildlife Medicine 35(1): 25–33, 2004 Copyright 2004 by American Association of Zoo Veterinarians

PREVALENCE OF MYCOPLASMA AGASSIZII AND CHELONIAN HERPESVIRUS IN CAPTIVE TORTOISES (TESTUDO SP.) IN THE UNITED KINGDOM

Jorge F. Soares, Dr.Med.Vet., M.Sc., Victoria J. Chalker, B.Sc., Ph.D., Kerstin Erles, Dr.Med.Vet., Sonya Holtby, B.Vet.Med., Michael Waters, B.Vet. Sc., M.Sc., and Stuart McArthur, B.Vet.Med.

Cooper, JE, Gschmeissner, S. og Bone, RD 1988. Herpesvirus-lignende partikler i necrotic Stomatitis af landskildpadder. Veterinary Record 123, (21), p544.

Frost, JW og Schmidt, A. 1997. Serologiske beviser for følsomhed over for forskellige skildpadde arter til herpesvirus infektion. 38 Intemationalen symposier über Erkrankungen der Zoo und Wildtiere Vom 7-11 Mai. 1997. Zürich / Scweiz. pp25-27.

Heldstab, A. og Besetti, G. 1982. Spontan viral hepatitis i en Spur-tailed Middelhavet Jord landskildpadde. Journal of Zoo Animal Medicine. 13, pp113-120.

Marschang, RE, Gravendyke, M. og Kaleta, EF 1 a. Herpesviruses i skildpadder: Undersøgelser i Virusisolation og behandling af Viral Stomatitis i Testudo hermanni og T graeca. J Vet Med B 44, pp385-394.

Marschang, RE, Gravendyke, M. og Kaleta, EF 1997b. Nye undersøgelser på herpesviruses i skildpadder. 38 Internationalen symposier über

die Erkrankungen der Zoo und Wildtiere Vom 7-11 Mai 1997. Zürich / Scweiz. pp29-34.

Muller, M., Sachsse, W. og Zangger, N. 1990. Herpesvirus-Epidemie bei der griechischen (Testudo hermanni) und der maurischen Landschildkrote (Testudo graeca) in der Schweiz. Scheiz. Arch. Tierhilkd. 132: pp199-203.

Oettle, EE, Steytier, YGM og Williams, MC 1990. Høj dødelighed i en landskildpadde Colony. Sydafrikanske Journal of Wildlife Research 20, (1), pp21-25.

Necrotic Stomatitis af landskildpadder. Veterinary Record 123, (21), p544.Frost, JW og Schmidt, A. 1997.

Serologiske beviser for følsomhed over for forskellige skildpadde arter til herpesvirus infektion. 38 Intemationalen symposier über Erkrankungen der Zoo und Wildtiere Vom 7-11 Mai. 1997. Zürich / Scweiz. pp25-27.

Heldstab, A. og Besetti, G. 1982. Spontan viral hepatitis i en Spur-tailed Middelhavet Jord landskildpadde. Journal of Zoo Animal Medicine. 13, pp113-120.

Marschang, RE, Gravendyke, M. og Kaleta, EF 1 a. Herpesviruses i skildpadder: Undersøgelser i Virusisolation og behandling af Viral Stomatitis i Testudo hermanni og T graeca. J Vet Med B 44, pp385-394.

Marschang, RE, Gravendyke, M. og Kaleta, EF 1997b. Nye undersøgelser på herpesviruses i skildpadder. 38 Internationalen symposier über die Erkrankungen der Zoo und Wildtiere Vom 7-11 Mai 1997. Zürich / Scweiz. pp29-34.

Muller, M., Sachsse, W. og Zangger, N. 1990. Herpesvirus-Epidemie bei der griechischen (Testudo hermanni) und der maurischen Landschildkrote (Testudo graeca) in der Schweiz. Scheiz. Arch. Tierhilkd. 132: pp199-203.

Oettle, EE, Steytier, YGM og Williams, MC 1990. Høj dødelighed i en landskildpadde Colony. Sydafrikanske Journal of Wildlife Research 20, (1), pp21-25.