Indendørs anlæg

Før man tager rundt og kigger efter præcis den art skildpadde man har tænkt sig, skal man indrette et terrarium, som akkurat er beregnet til arten.

Jeg vil her prøve at give en vejledning på et terrarium til europæiske arter, der antagelig ikke bliver mere end 20-25 cm. dog lige med undtagelse af den Bredrandet landskildpadde (Testudo marginata), som næppe bliver mere end 30–35 cm. i skjoldmål og er den største vildtlevende i Europa.

Her vil jeg lige forklare, hvordan man måler en skildpaddes længde. Man måler længden fra nakkeskjold til haleskjold i en lige linje, dvs. det såkaldte stokmål. I al litteratur er målene opgivet på denne måde for sump- og landskildpadder. Derimod ser man undertiden at havskildpadder er målt med et målebånd, dvs. over skjoldets kurve med hele hvælvingen da de fleste havskildpadder er meget strømlinet.  

Afstanden fra hale- til nakkeskjold er skildpaddens størrelse

Den dårligste måde at holde landskildpadder på indendørs og som regel med døden til følge er at lade dem trisse rundt på gulvet. Støv, træk, samt nedkøling specielt om vinteren tåler de simpelthen ikke. Jeps, det kan godt være gamle tante Oda har haft en skildpadde gående på gulvet i mange år, men der er også rigtig mange som er døde af at bo på gulvet. Som jeg ofte fortæller til folk som ikke har den store viden om skildpadder, at den nemmeste (og værste måde for skildpadden) at slå en skildpadde ihjel på er at den skal bo på gulvet.

Et terrarium til én landskildpadde på omkring 20 cm i voksen størrelse (som de fleste europæiske og nordafrikanske arter) bør som minimum have et bundareal på 1 kvt. m. 

Jo mere plads, jo bedre er det og man kan ikke have et terrarium som er for stort.

 

Det bedste er at bygge et terrarium selv for så få man det lige i den størrelse som passer ind i ens hjem. En anden fordel ved at selv at bygge et landskildpadde terrarium er at højen ikke skal være for stor. Hvis man køber et akvarium og skal have en stor bundflade bliver højden proportionel alt for høj, hvilket er meget uhensigtsmæssigt når man skal fodre m.m., samt en dårlig  ventilation.

 

Et færdigt købt glas terrarium kan efterhånden fås til en fornuftig pris, men ofte er de ikke velegnet til landskildpadden, idet der er beregnet til slanger, firben og andet som kan hoppe, springe, kravle osv. Disse terrarier er som regel ikke meget anderledes end et almindeligt et akvarium, dog med udluftningshuller og skyderuder. 

Alt efter temperament og fingerfærdighed bygger man selv sit landskildpadde terrarium i træ eller glas. Så stort som muligt og med en kant på 30-35 cm burde være nok til Europæiske landskildpadder, hvis man ikke lige lægger nogle sten, trærødder eller andet i hjørnet, som skildpadderne kan bruge som ”trappe”. 

Man skal dog være opmærksom på at en skildpadde kan ”krave” op af et hjørne i terrariet og hvis der ligge en anden skildpadde, et stykke bark, en trærod, en sten, en urtepotte eller andet, så vil skildpadden helt sikkert bruge dette som ”trappe” og prøve at komme ud.

En tommelfinger regel er, at højden skal være 2 gange skildpadden længde + evt. de omtalte ting.

Et par gange har jeg set en smart løsning på et landskildpaddeterrarium. Et gammelt sofabord med kakler i bedste -70 stil. Siderne var lavet af spånplader og glas og da det var en sofabord havde det den helt rigtige højde. Ingen træk/kulde fra gulvet, en dejlig højde når der skal fodres m.m., samt en perfekt højde når man sad i sofaen! En smart løsning.

Hvad skal så et indendørs landskildpadde terrarium så indeholde?

Da skildpadder er et krybdyr kan de derfor ikke selv danne den varme de behøver for at overleve og fordøje føden. Dvs. at de har den sammen temperatur som omgivelserne. De skal have tilført varme udefra, da de er ”vekselvarmede”. En varmelampe skal fungere som en solplads.

En varme lampe (på 25-40 watt til unger og mindre terrarier) hænges op helst over en flade mørk sten og temperatur under lampen skal være ca. 40 grader, for de europæiske skildpadders fordøjelses system virker bedst ved omkring de 37 grader. Skildpadder forbinder lys med varme og her de såkaldte EINSTEIN lamper ikke gode. Godt nok afgiver de en del varme, men intet lys og det er skildpadderne for dumme til at finde ud af. En spotlampe med klemme eller til at skrue fast er helt klart de bedste.

Køb dog ikke de billige i plast, da de i løbet af kort tid ”brænder” i stykker. De fås også i metal og er meget mere holdbare. En gammel arkitekt kan også bruges, men efterhånden fås speciale krybdyrs varmelamper og pærer, som er udemærket og ganske fornuftige i pris.

Varmelampe i metal er at anbefale!

Varmelampe i plast er IKKE gode.

Denne varme lampe sættes op i den ene ende af terrariet, således at der er almindelig stuetemperatur en den anden ende, hvor der skal være et skjulested / en hule. Skjulestedet kan være en halv urtepotte, en trærod eller hvad man nu synes der er pænt og praktisk. Der nu gerne være lidt fugtigt i den kølige ende (stuetemperatur), men der skal være varmt og tørt i den ende, hvor varmelampen er.

Under varmelampen er det en god idé at lægge en mørk flad sten, således denne bliver opvarmet af lampen og skildpadderne får lidt bundvarme. Jeg har aldrig brugt bundvarme i form af varmekabler/måtter i mine små terrarier. 

En anden, men ikke uvæsentlig fordel med en stor flad sten under varmelampen, er at hvis man har avisen (eller andet brændbart) i bunden af terrariet, bliver disse holdt nede og ikke skubbet/mast op mod varmelampen af skildpadderne, når disse moser rundt og ødelægger det pæne terrarier man lige har anlagt!           

                                                                                                        SE MERE HER Lys & Varme

Jeg har forskellige ”pynte” materialer ligger hos mine landskildpadder. Især hos ungerne, da de har en forkærlighed med at kravle over hinanden, (det er jo tåbeligt at gå udenom) eller i et hjørne for derefter at vælte om på ryggen. En skildpadde på ryggen er dødsdømt, hvis den ikke har noget den kan få fat med, med benene, og så kommer på ret køl igen. Jeg bruger bark stykker, grankogler, trærødder eller lignende. 

Bundlaget kan bestå af en blanding af grus og træflis, og ca. 6- 10 cm dybt.

Der findes også forskellige bundmaterialer, som er beregnet til krybdyr og det kan købes hos de fleste dyrehandler. Nogle bundmaterialer er bestemt bedre end andre, men det er igen et spørgsmål temperament, pengepunge osv. 

Selv bruger jeg en hyppigt ”Terrarien Humus”, som er det granuleret trævlet lag der sidder uden på selve kokosnødden. Det købes i pakker som er hårdt komprimeret og skal ”opløses” i vand. Efter endt opløsning i vand kan det lægges i terrariet og det bliver hurtigt tørt igen. Hvis det bliver for tørt tilsætter man bare lidt vand, så det har den rette fugtighed. Når det er ”brugt” og skal skiftes bruger jeg det til potteplanterne eller ud i haven. 

 

Bundlaget bør ikke være aviser, selvom de er nemme at skaffe og komme af med. Jeg solgte engang en skildpadde til en familie med allergi. En dag havde skildpadden stået i det ene hjørne og gravet op i aviserne, med det resultat at aviserne var kommet så tæt på larmelampen, at der gik ild i aviserne og HELE huset nedbrændte fuldstædigt.

Det var brandvæsnet og politiets tekniker der fastslog brandårsagen. En ganske skrækkelig historie. Aviser kan dog bruges, hvis der er allergi i hjemmet, men man tager forholds regler, så man ikke kommer ud for denne rædselsfulde fortælling.

Hvis terrariet skal logere 3-4 voksne landskildpadder, bør man sætte min. 2 lamper op og det er altid en god idé at montere tænd/sluk ur på varmelampen, da skildpadder ikke varmer/soler sig om natten. Temperaturen falder også en del om natten i naturen. 

 

Over terrariet kan man med stor fordel sætte et lysarmatur op, med lysstofrør som afgiver lidt UV lys. Selv bruger jeg et rør som hedder Osram Biolux 72 og et Phillips Daylight TLD 86, men idag der er ved at være et stort udvalg i speciale lamper med UV lys til krybdyr.

Planter kan være lidt svære at have sammen med landskildpadder, idet de enten æder dem eller trommer dem med. Planter kan placeres i, ikke-nå-skildpadde-højde, eller bag nogle sten.

Kunstige planter skal man være lidt forsigtig med, da skildpadde ofte bare gnasker løs i noget der er grønt og plastic er ikke det bedste at fordøjer.

Hvis der er tale om de store arter, som 

Leopardskildpadder, 

Stigmochelys pardalis), Sporeskildpadder, 

Centrochelys sulcata

Rødfodede skovskildpadder, Chelonoidis carbonarius

Gulfodede skovskildpadde, Geochelone denticulata 

skal arealet være meget meget større. 

 

Man kan ikke lave indendørs terrariet for stort, for landskildpadder kræver mere plads end man lige umiddelbart tror om disse ”langsomme” dyr. 

Til meget store terrarier kan der bruges urterpotte varmelamper. Husk porcelæns fatning og varmebestandig ledning til denne model.

Copyright © 2007-2018 www. landskildpadde.dk. 

Alle rettigheder forbeholdes.