Parring

Forår i skildpaddegården

​

Om foråret, når skildpadderne vågner af dvalen og kommer ud i skildpaddegården, sker der ting og sager. Den først uge eller to skal der fyldes noget guf (friske mælkebøtter og andet lækkert ukrudt) i maven, da de er sultne efter et par mdr. i vinterdvale.

​

Derefter begynder hannerne at slås, hvilket kan se ret voldsomt ud. Når to hanskildpadder mødes, skal de helt op på tæerne, åbne munden så meget, at de ligner rigtigt store kæmpeskildpadder, som er ubetinget uovervindelige. Derefter kaster han sig fuldstændigt hovedløst ind i den selvfølgelig underdanige modstander med et brag (hovedet trækkes ind i skjoldet i sidste sekund), når skjoldene banker sammen. Det var satans, modstanderen stak ikke af, men han går til modværge og dunkede sit skjold ind i siden på udfordreren, for at vælte ham om på siden. 

​

Så nu er der dømt krig og øretæver i luften! En 3-4 hurtige knald imod hannens skjold, og begge hanner ser noget skrækslagne ud og ligger og samler kræfter til endnu en tur. En kamp er som regel ikke over 10 omgange, før en af hannerne synes, at det er på tide at stikke af, inden man bliver væltet om på ryggen, og i sådan en stilling er man ikke særlig beundringsværdig over for de velskabte og sikkert velduftende skildpaddehunner, som bare lusker rundt og er aldeles fuldkommen ligeglade med, hvordan situationen ser ud. Inden den slagne han stikker af, skal den mægtige rival lige have et par bid i benene, så han har en souvenir om denne kamp, som formodentlig ikke bliver den sidste. Nogle gange kan hanner bide sig så fast i modstanderens ben, så der smutter et par skæl, men de vokser heldigvis ud igen.

​

Normalt stopper kampene efter en god uges tid, hvor de stort set ikke har tid til at spise, men for nogle år siden var der to af hannerne, der simpelthen ikke kunne holde op. De sloges i ugevis, med det resultat at nakke- og sideskjoldene (nuchal- og marginalskjoldene) på begge hanner var helt savtakkede, og den ene havde fået en lille flænge i skjoldet. Jeg monterede et stykke ganske almindelig hæfteplaster på nakkeskjoldet som en slags stødpude på begge skildpadderne. Plasteret kunne holde i et par dage, så var det flænset helt i stykker.

​

Når disse kampe er tilendebragt, er kampene endnu ikke afsluttet, for hvem siger, at hunnerne er erotisk opstemte nu? 

Så må man jo gøre tilnærmelser til de snerpede hunskildpadder, som intetanende tuller rundt og spiser sig rigtigt sunde.

​

Man kan nemlig starte med at puffe hende lidt i siden, nappe lidt i benene og stikke hele hovedet ind i hunnens tilbagetrukne hoved (det kunne være, hun ville kysse). Når hunnen ikke synes, det er morsomt mere, finder hun et tilflugtssted, enten under nogle blade, en trærod eller i et hjørne. 

​

Hvis hun stadig ikke har lyst til sex, må man gå til håndgribeligheder. Uanset om hun vil eller ej, »hoppes« der op på ryggen af hunnen med nogle underlige lyde, som kommer ud af den åbne mund, og der bliver »pumpet« løst i timevis. 

Ind imellem bliver hannerne så elskovssyge, at alt, hvad der minder om en skildpadde, kan bruges, en træsko, en sten, et stykke bark eller lignende. Når hunskildpadderne endelig finder sympati for de noget irriterende hanner, kan »det« jo lige så godt blive overstået i en fart. Hunnen sænker forbenene og løfter bagdelen, så hannen bedre kan komme til.

Det er dog et imponerende »våben«, som kan komme ud af hannens hale. Stor, grim, slimet, vortet, rødviolet, ca. 4-6 cm lang og på tykkelse med en tusch, og så er den kegleformet!

Dette er ikke tarmudfald eller ligende, men erigeret landskildpadde penis!

Mens parringen foregår, bliver spermaen ledt fra sædlederen ind i kloakken og herfra gennem den stive penis og overført til hunnens kloak. Penis ligger hos skildpadder i bunden af kloakken og består af to par svulmehoveder. De modne æg ligger i krophulen (cølom) og bliver straks optaget i den tragtformede ende af æggelederne, og i den foregår befrugtningen.

Skildpadder hænger sammen ligesom hunde, når parringen er fuldbyrdet. Nå, det må de jo om... Selve parringen tager normalt kun 10-20 minutter. Ofte når en hun er blevet parret, viser hannerne ikke nogen interesse for hunnen, men mon ikke der er en anden parringsvillig hun? Hvis ikke, så kan man jo finde en anden han, som har lyst til en strid om disse skønne ungmøer.

​

Når hunnen er blevet parret, går normalt der ca. 3-4 uger, til de 30-40 mm store, hvide og hårdskallede æg skal lægges. Men det siges at efterårsparringerne, giver bedre afkom den følgende sommer, hvilket kan være svært at vurdere, da skildpaddehunner kan have sædgemmen i et par år! Det er bevist at en hun skildpadde er blevet parret og så gået isoleret i 4 år og derefter lagt befrugtede æg. Imponerende!

​

Omridset af æg fra europæiske landskildpadder er et sted mellem næsten kuglerunde eller sammen form som almindelige hønseæg, (russiske landskildpadders æg er dog ofte meget aflange).

​

Ikke så sjældent kan man et par dage før æglægningen se de “højgravide” hunner forsøge at parre sig med andre skildpadder hunner, og det indebærer sågar de parringslyde, som hannerne kan udstøde. Man er ikke helt sikker på hvad denne adfærd skyldes, enten sker der en hormonel forandring eller så er det for at “jage” andre hunner væk, så der ikke bliver trængelse omkring de gode redesteder!

Copyright © 2007-2018 www. landskildpadde.dk. 

All rights reserved.