Små tips & ligegyldig viden ;-)

Lidt almen info.

Der findes mange forskellige arter skildpadder, men i hovedtræk 3 typer. 

Havskildpadder, sumpskildpadder og landskildpadder.

I terrarieverden er det kun de 2 sidste arter almindelige mennesker kan og må holde, idet det minimum kræver en svømmehal at have havskildpadder!

 

I tilfælde af at landskildpadder ikke får tilbudt ufiltreret sollys, kunstigt UV lys og D3 vitamin, udvikles der meget ofte mangel sygdomme, som skørbug og bl.a. blødt skjold og bløde knogler.

 

Skildpadder er vane dyr.

Man bør ikke konstant tage sin skildpadde op, flytte rundt på den, konstant lave om i terrariet.

 

Skildpadder har ikke tænder, men hornkæber der virker som en bidetang. 

Fodret skal ikke skæres ud i små bider, da de så ikke får slidt hornkæberne/næbbet.

 

Terrariet til landskildpadder skal have et så stor bund areal som muligt og højden bør være 2 x skildpaddens længde.

 

Rum temperaturen skal være som normal stue temperatur, dvs. omkring de 20° C.

En varmelampe eller flere lamper ved hold af mange skildpadder, bør være i den ene ende af terrariet. Temperaturen i terrariet bør være fra de ca. 20° til 40–45° C. målt under varmelampen, således skildpadderne har mulighed for at finde en plads med en passende temperatur. Skildpadder har det bedst hvis de kan opnå en krops temperatur på omkring de 37° C. 

Brug jævnligt et termometer til at tjekke, at temperatur er i orden i terrariet.

 

En flad mørk sten under varmelampen, vil være rigtig godt, da denne vil opsuge varme og skildpadden derved også kan få lidt bundvarme. 

Varmekabler i et landskildpadde terrarium er som regel en dårlig idé, da skildpadden på et eller andet tidspunkt vil få ”gravet” kablet op og derved få viklet sig ind i det.

 

Bundlaget bør ikke være aviser, selvom de er nemme at skaffe og komme af med. Jeg solgte engang en skildpadde til en familie med allergi. En dag havde skildpadden stået i det ene hjørne og gravet op i aviserne, med det resultat at aviserne var kommet så tæt på larmelampen, at der gik ild i aviserne og HELE huset nedbrændte fuldstædigt.

Det var brandvæsnet og politiets tekniker der fastslog brandårsagen. En ganske skrækkelig historie.

 

Dekorationsmateriale kan bl.a. bestå af større sten, trærødder, bark, grankogler eller anden naturprodukter. 

 

Planter kan være lidt svære at have sammen med landskildpadder, idet de enten æder dem eller trommer dem med. Planter kan placeres i, ikke-nå-skildpadde-højde, eller bag nogle sten.

Kunstige planter skal man være lidt forsigtig med, da skildpadde ofte bare gnasker løs i noget der er grønt og plastic er ikke det bedste at fordøjer.

 

Håndtering af landskildpadder

Håndtering af skildpadder bør altid foregår med forsigtighed, da de ikke under nogle omstændighed tåler at blive tabt. Ved uheld med at tabe en skildpadde kan skjoldet går i stykker. Selvom skjoldet ikke går i stykker, kan skildpadden meget nemt få indre kvæstelser, med døden til følge efter nogle dage.

Man tager med håndflade ind under skildpaddens bugskjold og med tommelfingrene på rygskjoldet.  

 

Drikkevand

Drikkevand i en lille urtepotte underskål, må ikke mangle hos landskildpadder, som om de sjældent drikke og bruger det som toilet.

 

Dagligt skal gamle foderrester og ekskrementer fjernes, samt vandskålen gøres ren.

Historie

De første skildpadder trissede rundt på jorden for 250 millioner år siden og først 125 millioner år senere, besad dinosaurerne deres storhedstid.

Den største skildpadde man har kendskab til via fossil, var en havskildpadde, Archelon, på en skjoldlængde på 4 meter. Folkevognsboble.

I hinduismens hellige bøger betragtes skildpadden som symbol på det uforgængelige. Den bærer fire elefanter på sit skjold - de dyr som igen bærer hele jorden. I de nordamerikanske indianeres legender, har skildpadden en tilsvarende rolle. Skildpaddens form, dens skjold, og alle de hemmeligheder den gemmer derinde er vel en del af forklaringen på dyrets popularitet. 

De fleste skildpadder lever i et ganske anderledes tempo, end vi selv, og måske kan dens rolige gemyt have en afsmittende effekt på vort eget sind. Fra eventyrets verden kender vi skildpadden som et langsomt dyr, der ved list og snilde formår at komme først i kapløb med hurtigere dyr. 

Skildpadder hører til den slægt, som kaldes krybdyr. Ordet krybdyr er en direkte oversættelse af det latinske navn Reptilia, der er en afledning af ordet reptere. Reptere betyder at krybe. Skildpaddens hud er, som hos andre krybdyr, vandtæt, og dyrene er vekselvarme. Det vil sige, at deres legemstemperatur svinger i takt med temperaturen i omgivelserne. De kan selv påvirke deres kropstemperatur. Får de det for koldt, kryber de ud i solen, og under hedebølger kan de grave sig ned eller opsøge vandhuller. Derfor er det vigtigt, at de holdes under de rigtige forhold i fangenskab. 

Skildpadder findes udbredt over alt i de varmere egne på jorden. Der findes mere end 200 arter, men langtfra alle har fundet plads hos mennesket som hobby dyr. Overalt i verden har skildpadderne været efterstræbt på grund af deres velsmagende kød. Det har bragt en del arter tæt på udryddelse. De mest truede arter, er i dag omfattet af fredningsbestemmelser. 

Skildpadder lægger æg, som hunnen graver ned i jord eller sand. Hun forlader æggene, og de overlades til deres egen skæbne. Æggene udruges derefter af solvarmen, og ungerne må klare sig selv, straks de kommer ud af ægget. 

Krybdyr hører normalt ikke hjemme hos børn, da det kræver en del viden og indsigt at passe dem ordentligt. 

Skildpadder har let ved at tilpasse sig et liv i fangenskab - forudsat at du giver dem gode betingelser. Mange af arterne kan desuden nå en høj alder. 

En af verdenshistoriens mest kendte eksemplarer var kæmpeskildpadden, Tui Malila. Den blev af Kaptajn Cook bragt med fra Seychellerne, og givet som gave til kongen af Tonga-øerne i 1773. Den levede et begivenhedsrigt liv: Overlevede to skovbrande, blev sparket af en hest og kørt over af en bil, og døde først i 1970. Den havde da status som folkehelt og landets mascot - og nåede en alder på over 200 år. De mindre arter, som vi holder i terrariet, når ikke så høj en alder, men de kan dog leve i mange år.

JL

Denne havskildpadde, Karetteskildpade, Eretmochelys imbricata, var blevet fanget en tirsdag formiddag, men skulle først bruges om lørdagen som fest måltid til et bryllup. I de mellemliggende dage kravlede den lidt rundt i en gårdhave og forsøgte at finde skygge. Ind i mellem fik den en spand vand i hovedet (som om det skulle hjælpe)

                                                                                                                                                        Billedet er fra Venezuela 1991.

Ægte Skildpadde Suppe Anno 1927.

 

Ægte Skildpadde Suppe, fr. Tortue claire. (Engelsk Suppe: Turtle- Soup.)

Tilberedning.

Skildpaddens Slagtning: De Skildpadder, som er bestemt til at slagtes, vejer gerne 60 a 80 Kilo, de udvælges helt i god, fed Stand og skal være spillevende. Man vender Skildpadden om paa Ryggen paa et Bord, saaledes at Hovedet ligger ud over Kanten. I Kæben hænges en Slagtekrog med et tungt Lod i, saaledes at dette tvinger Hovedet frem; dette skilles derefter fra Kroppen med et hurtigt Snit, ved Hjælp af en stor og meget skarp Kniv. Under Halsen er placeret en Beholder, som opsamler Blodet, og man lader Dyret afbløde i ca. 2 Timer. Derefter begynder man at skære det ud.

Udskæring of Skildpadden: I dette øjemed lader man en skarp Kniv glide ind imellem Skallen og Brystkødet og skiller disse 2 Dele fra hinanden, hvorefter man fjerner alt Kødet fra Bryststykket, medens Skildpadden stadig ligger paa Ryggen. Saasnart det er gjort, afskærer man Skildpaddens Luffer, og derefter bortkaster man Dyrets Indvolde; det grønne Fedt samles omhyggeligt, da det anvendes til Suppen. Til Slut skæres Kødet af Rygskallen og lægges til Side, indtil det skal anvendes.

Tilberedning of Skildpaddens Bryst- og Rygskjold: Disse to Partier er det eneste, man anvender som Garniture til Skildpaddesuppen, og det udvendige Skjold afgiver den geleagtige Masse, som er saa velsmagende. For at tilberede den, skæres Rygskjoldet i 6 a 8 Stykker. og Brystskjoldet i 4 Stykker. Disse Stykker lægges nogle faa Minutter i kogende Vand for at fjerne Hornskallen, derefter afkøles de godt, og man sætter dem over at koge som til en almindelig Suppe med sanunt Tilsætning af Grøntsager og Salt, kun med lidt Skildpaddekrydderier foruden.

Kogningen tager mindst 5 a 6 Timer. Stykkerne fjernes derefter fra Suppen og udbenes. De Stykker, som har siddet paa Skjoldet, afkøles. skæres i Stykker paa 3 a 4 Kvadratcentimeter og sættes tilside. Det er disse Kodstykker, som tilligemed det grønne Fedt udgør Suppens Garniture. Suppen fra Skallerne reserveres til den videre Tilberedning, saaledes som det fremgaar af det følgende.

Suppens Tilberedning: Man kan benytte 2 Fremgangsmaader, som begge giver lige gode Resultater.

1) En Suppekedel tilberedes med Kødet fra den indvendige Del af Skildpadden og de sædvanlige Grøntsager. Den Suppe, man faar heraf, tilsættes lige saa meget stærk Consommé, saaledes som det ogsaa sker, naar Suppen skal anvendes til Konserves. Det er overhovedet den mest praktiske Fremgangsmaade, dersom Suppen skal opbevares i nogen Tid.

2) En almindelig Suppe tilberedes af lige saa meget Okseskank som Skildpaddeked, 1/2 Kalvefod og 500 Gram Kalveskank pr. Kilo Oksekød.

Tilsæt kødet av de invendige Dele af Skildpadden eller opberar dette til

Afklaringen senere for det Tilfælde, at man skulde foretrække at

Suppens Kogning: I en Kedel af passende Størrelse kommes: Skildpaddens indvendige Kød (som altsaa ikke maa forveksles med Kødet fra de to Skjolde), Benene, Hovedet og Lufferne. Disse Luffer maa blancheres, for at man kan fjerne Skallerne. Herover hældes Suppen fra de kogte Skjolde, og derefter tilsttes Vand, saaledes at der ialt er ca. 50 Liter Væde om en Skildpadde paa 75 Kilo brutto Vægt. Heraf kan man faa 38 a 40 Liter Suppe. Der tilsættes 5 Gram Salt pr. Liter; det bringes i Kog, skummes og tilsttes derefter: 61/2 Kilo Porrer, 1 Kilo Selleri, 2 Kilo Løg, hvori er stukket 10 Stk. Nelliker, 1 Kilo Charlotte løg og 125 Gram Hvidløg. Efter 7 Timers Kogning, det vii sige ca. 1 Time før Suppen skal passeres (thi man beregner ca. 8 Timers Kogning), tilsættes endvidere følgende: Skallen af 4 Citroner, en Buket af Aromater, bestaaende af : 8 Gram Basilikum, 8 Gram Merian, 4 Gram Salvie, 4 Gram Rosmarin og 4 Gram Timian. En line Pose med 250 Gram Korender og 125 Gram hele Peberkorn.

I den opgivne Kogetid maa Suppen ikke koge for stærkt, men meget regelmæssigt; tilsidst sies den gennem en Serviet og man tilsætter derefter Skildpaddens egentlige Kød fra Skallerne og giver det et Opkog, hvorefter man hælder det op i specielle Fade af Ler.

Ved Serveringen: For Suppen skal serveres, foretages Tilsmagningen, og til Slut tilsættes 2 a 3 Centiliter gammel, god Madeira pr. Liter Suppe.

Bemærk. Det Kød fra Skildpadden, som har vwret anvendt til at koge Suppe paa, kan ikke anvendes til yderligere Madlavning, kun Lufferne bliver undertiden benyttet. I saa Tilfælde maa disse fjernes, naar de er knap kogte og braiseres færdige med Madeira.

Dette er utdrag av A. Escoffier’s Store Kogebog fra MCMXXVII

    Den ældste skildpaddefremstilling, et 9000 år gammel billedet.

 

Den indtil nu ældste skildpaddefremstilling stammer fra en tidlig periode af Susa kulturen i Mesopotamien, som er ca. 5800 år gammelt. Det handler om en skildpaddeafbildning, på et keramisk skår. (Toscanne 1912, Seidl 1968). En oversigt over de yngre skildpaddebilleder fra dette område på rullesegl og grænsesten  (Kudurru) befinder sig hos Seidl 1968. 

 

Fra Orienten, er der fra Ægyptens for dynastiske tid (Naqada II - Kultur), for ca. 5500 år siden, modtaget flere skildpaddeafbildninger i form af smykkepailletter (Müller - Karpe 1968).

 

Ved arkæologiske udgravninger af Heidelberg Universitet for Ur- og forhistorie, i Nevvali Çori, omkring Eufratområdet i sydøst Tyrkiet, under ledelse af H. Hauptmann, blev der i 1986, i et keramisk sammenhæng, opdaget et ca. 19 x 13 cm. stort fragment i et kalkstensbassin, med en alder på ca. 9000 år. Det viser på ydersiden, et omrids artigt relief i form af en skildpadde mellem 2 menneskers udstrakte oprakte arme. Med dette fund blev, den hidtil ældste skildpaddefremstilling bekendt.

 

I dag (efter BASOCLU & BARAN, 1977) er der  4 registrerede skildpaddearter :Trionyx  euphraticus, Testudo graeca,  Emys orbicularis, Mauremys caspica i findeområdet, fra provins ANTAKYA og endnu en art er bekendt i sydvest Anatolien; Trionyx triunguis. Skildpadderne fra relieffet er fremstillet stærkt stilliseret, derfor er en præcis bestemmelse ikke mulig. Skulle dyret være afbilledet i sin rigtige størrelse, i relation til begge menneskene kan størrelsen kun være tale om Eufrat-blødskildpadden, Trionyx euohraticus med en Carapax-længde på 40 cm og den afrikanske blødskildpadde, Trionyx triunguis, som nåede længde 90 cm. (Wermuth & Mertens 1961).

 

Skildpadder ville næppe blive af billedet på den epokes sparsomme kunstgenstande, når de alene har tjent som næringsmiddel. I den yngre tid, det antikke Mesopotamien, er man bekendt at skildpadder ikke kun blev benyttet som næringsmiddel, men også blev anvendt som medicin.(Landsberger 1934). 

 

I gammel babylonisk tid blev det også tilskrevet skildpadder en rituel funktion (Tsukimoto 1985). Den samme mangfoldig rolle spiller skildpadderne i det antikke Ægypten. (Fischer 1968). 

 

De øvrige fund i nybebyggelsen Nevali Çori (resterne af en menneskelig torso, skelet dele og bekræftelse på kranier), bekræfter os i, at der har været et rigt og komplekst rituelt liv. På det forestillede relief er skildpadden omgivet af 2 mennesker med udstrakte arme. Denne holdning tyder på en ydmyghed eller danseform. Dette giver meget sandsynligt, også for denne senere epoke, en rituel betydning.

 

En tak til:

Prof. Dr. H. Hauptmann, Institut for Ur- forhistorie, Universitet Heidelberg, for tilladelse til offentlig gengivelse af fundene og upublicerede informationer og afbildninger.

Dr. G. Mansfeld, Institut for forhistorie, Universitet Tübingen. 

Dr. K. Nashef, King Saud Universitet, 

Riad, Saudi Arabien. 

Dipl.- Biol. F.J. Obst, Statslige Museum for dyrekendskab, Dresden.

- som har lavet hjælpeanmærkninger til manus af denne artikel.

SKILDPADDERS AFSTAMNINGS HISTORIE

 

Palæontologi er en videnskab der beskæftiger sig med udforskning af fossiler fra sågodt som uddøede livsformer. Et delområde heraf er palæoherpetologi som er ansvarlig for de fossile amfibier og reptiler. At lave udsagn over de i dag forlængst uddøde livsformer er i grunden anvist til den biologiske forskning og fundne forsteninger, som ved nutidige udgravninger af forskellige geologiske formationer forekommer. Som store besværligheder må anses, at karakteren af disse fund ofte kun er små synlige stykker (aftryk af kropsdele, fodaftryk, knoglerester m.m.). Derigennem bliver de eksakte videnskabelige udsagn besværliggjort. 

 

Skildpaddeskjoldets entydige konstruktion og sammen med den stående gode bevaringstilstand, indtager skildpadderne en særlig undtagelsesstilling. Den fossile Chelonologi (Videnskab til udforskning af skildpadder), optager derfor i de palæontologiske håndbøger en relativ stor plads. Ikke desto mindre er det utroligt, til trods for det omfangsrige fossile materiale og en meget god holdbarheds tilstand, at spørgsmålet efter den egentlige opståen af de nutidige skildpadder ikke kan blive besvaret. Vel med rette søger man i nærområdet af Cotylosaurier. Disse danner udgangspunktet for udviklingen af alle højere hvirveldyr, (Reptiler - Fugle, samlet som Sauropsiden og Pattedyr). Bindeleddet mellem dem og udviklingslinien for skildpadderne mangler; “missing link”. 

 

Det skal ikke undre, hvis der mellem de forskellige videnskabsmænd også forekommer de mest forskellige opfattelser af " urformens" opståen. I en række arbejder dukker den lille afrikanske reptil Eunatsaurus africanus op som en formodet forfader. Den stammer fra den ØVRE PERM, er altså ca. 250 mill. år gammel. Man fandt den i en Karoo-formation i Sydafrika.

Den besad stærkt udbredte ribben, der blev anset som udgangspunktet for dannelsen af skjoldet. Hypotesen at Eunatsaurus africanus skulle være stamfader til skildpadderne tilbagevises af flertallet som utilstrækkelig bevis. Andre beviser fremfører et Uramfibie, Stegocephalia som på grund af hovedskallens bygning, som studiernes udgangspunkt for udviklingsvejen. Den betydelige belgiske herpetolog Georg Albert Boulenger (1858-1937) som i over 40 år virkede ved London, Britisk Museum, betragtede sågar de fossile Brykkenfirben, Rhynchocephalia, som værende DET "missing link". Også disse ligner skildpaddens hovedskal i form og udseende. 

 

En stor lighed viser udseendet af skjoldet på Plastertandsauer Placodontia. De ligner de i levende havskildpadder i det mindste alle fossilfund af arten Placodulys OG Henodus. Placochelyp kommer fra øvre Trias (Ungarn) og Henodus fra Keuper i Thübingen. Begge beboede uroceanet, men havde intet at gøre med udviklingen af skildpadder. Sandsynligvis har de i dag levende skildpadders forfædre beboet det sumpagtige område, som ved overgang til fastland har udviklet skjoldet. Formentlig har de ikke været særlig artsagtig ordeninddelt heller ikke i forhistorisk tid. 

 

Et af de ældste fossiler af ægte skildpadder, kæmpeskildpadden Triassochelys Dux man fandt den i Keuper fra Halberstadt. Skjoldet som målte 50 cm. var ca. 200 mill. år gammelt. Den besad tænder, som nulevende skildpadder mangler, kraftigefrermspring fra hvirvelsøjlen i nakken  som  forhindrede hoveds indtrækken ligesom benene var velegnet til såvel at kunne grave og løbe. Triassochelys Dux står i dag i Zoologisk Museum, Humboldt Universitet i Berlin. 

 

Ikke kun for lægmand er særlig de fossile store skildpadder meget interessante. Såsom i den øvre kridt fra Kansas, USA fundne havskildpadde Archelonischyros der nåede en længde af næsten 4 meter. Hovedskallen alene var godt 1 m. lang, dens overkæbe havde form som en kæmpefuglesnabel. Dens tredje fortå målte en længde som en menneskearm. Denne kolos kan man bese i Peabody Museum Yale Universitet USA. Den på land boende skildpadde af arten Colossochelys fra den yngre tertiær fra Indien nåede endda 6 m. skjoldlængde. Den polske palæontolog Marian Mlynarski beskriver fossile afstøbning af Pleurodianra som værende 8 m. lang. 

Meget interessant er for os, dyr med mærkelig kropsdannelse. Den Australske Meiolania platyceps besad to horn i baghovedet. Et fuldstændigt skelet fra kystområdet Lord Howe Øen (ca. 650 km. NØ Sydney) blev for 4 år siden bragt til Austral Museum. Triassochelys dux en landbeboer også den var ikke istand til at trække hovedet ind. Dyrets hovedskal målte omkring 20 cm. Som fortæller om en betragtelig størrelse Niolamia argentina øvre kridt fra Patagonien var forsynet med et dobbelthorn på hver side af hovedskallen.

 

Kæmpeskildpadden Triassochelys dux blev fundet ved Halberstadt og er nu at se i Naturkundmuseum, Humboldt Universitet, Berlin  

 

Bugskjoldet af den til dato største fossile Søskildpadde, Ardulon ischyros

 

Oversat fra Schildkröten / Andreas Nöllert

af Kurt Steffens og Jan Lehmann 1995

Det ulovligt at tage kopi af billeder og tekst på denne hjemmeside, da der er Copyright på denne hjemmeside, idet det er min ejendom. 

Man er velkommen til at spørge om at låne billeder, tekst eller andet og jeg vil vurdere hver enkel forespørgsel.

Ved tilladelse skal der angives tydelig kildeangivelse.

Copyright © 2007-2018 www. landskildpadde.dk. 

All rights reserved.