Når tiden nærmer sig, begynder hunnen at slentre hvileløst rundt og snuser til jorden for at finde et velegnet sted. Et egnet sted er som regel, hvor jorden har en fugtighed og temperatur, som hun synes er god. Hvilke kriterier hun går ud fra er lidt usikkert, men jordtemperaturen er meget vigtig, idet stedet skal være lunt. Jordfugtigheden kan variere en del, men som regel let fugtig og jeg har aldrig set æg blive lagt i meget fugtig eller decideret våd jord.
Desuden ses det altid at en hun skildpadde analysere temperaturen og fugtniveauet i jorden, inden hun beslutter sig for et potentielt redested. Hvis stedet kunne være interessant, skaber hun ofte det øverste jordlag væk med forbenene og gentager den meget intense snusen af jordens kvaliteter og analyserer resultatet via slimhinderne.
Der kan blive forsøgt gravet et par gange, men ofte efter megen snusen graver hun et hul med bagbenene. Hullet er pæreformet med en diameter på 5-7 cm i toppen og 8-10 cm i bunden. Dybden er afhængig af hunnens størrelse, for hun bliver ved indtil bagbenene ikke får mere jord op af hullet. Hunnen graver altid på en sydvendte skråning, og hovedet vender mod højens top dvs. nord på.
Når hullet så er i orden efter 30 til 60 minutter, ligger hun og sunder sig i 5-10 minutter. Så begynder halen at bevæge sig og haleroden bliver meget tyk.
Det ser ud som om hun får veer, og lige før ægget kommer til syne, presser hun voldsomt, og hovedet trækkes helt ind i skjoldet.
Lige før ægget falder ned i reden, når hun netop at modtage det med bagbenene og lader så det glatte æg trille forsigtigt ned i hullet.
Meget omhyggeligt og forsigtigt rykker hun det første æg helt ud i kanten af redehullet. Ofte går der et stykke tid, før de næste æg kommer, og et antal på 2-8 er det mest normale. Når alle æggene er lagt, bliver de flyttet lidt rundt, således at de ikke har kontakt med hinanden.
Derefter bliver der skubbet lidt jord ned mellem æggene. Hvis jorden er tør, tisser hun på æggene, lige før hun dækker dem til.
I starten stamper hun jorden godt og grundigt sammen om æggene, men til sidst virker det, som om hun ikke kan styre sine bevægelser i bagbenene og bliver ved med at skubbe og stampe jord, selv om hun er kommet væk fra selve reden.
Det skyldes, at reden skal camoufleres, hvilket også lykkes med stor succes!
Jeg har et par gange om foråret, når der skal gøres klar til udendørssæsonen, stukket en spade ned i en rede med rådne æg fra året før. Jeg kan ind imellem have meget svært ved at se, om der er lagt æg, hvis jeg ikke har set det selv. Derfor er jeg meget opmærksom på, om en hun trasker rundt og leder efter en evt. redeplads. Hvis dette forekommer, og hunnen lige pludselig er helt normal har hun helt sikkert lagt æg, og så er det bare i gang med en ske og være en æg tyv. Jeg har endnu aldrig set en skildpadde der ikke drikker vand, meget vand efter en æglægning.
Græsk landskildpadde (Testudo hermanni boettgeri ) som i dag (2020) har en alder på 70+ og stadig lægger æg!
Her skal det lige indskydes, at hvis en skildpadde drikker usædvanligt meget, og det ikke har noget med æglægning at gøre, kan det som oftest skyldes at mave- og tarmsystemet er i uorden.
Hvis en hun skildpadde konstant går hvileløst rundt i én uge eller mere og ikke lægger æg, kan det bero på læggenød. Det kan være fordi hun ikke har fundet »stedet« hvor æggene skal lægges, og så skal man kontakte en dyrlæge, som så giver skildpadden en indsprøjtning med et vefremkalderne stof, og der går som regel ikke mere end 2-6 timer, før hun lægger æg.
Et par dage før og efter æglægningen bliver skildpaddens bugskjold (plastron) lidt fleksibelt ved den bageste tredjedel, imellem bug- og lårskjoldene (abdominal og femoral). Dette sker for, at æggene har nemmere ved at komme ud.