Burmesisk stjerneskildpadde

Den burmesiske stjerneskildpadde, Geochelone platynota, er en mellem stor landskildpadde, som kun lever omkring de tørre og løvfældende skove i det centrale Myanmar (Burma). 

Den naturlige udbredelse i Myanmars centrale højland spænder over begge sider af Irrawaddy-floden, omkranset  af landsbyerne Chauk, Pakokku og Myingyan, og har i dag et areal på kun 18.000 kvadratmeter. Dette område er hjemsted for mindst to udbredelsesområder, en på hver side af Irrawaddy-floden. Der er i øjeblikket ingen kendte kendetegn mellem de to populationer.

Området er steppe, tørt om sommeren med dagtemperaturer på op til 36°C og nattemperaturer på 24°C. 

Om vinteren (december/januar) er temperaturerne i dagtimerne omkring 28-31°C, nætterne ofte køligere og helt  ned til så lavt som 10° C. 

I april genoptages de tropiske dag- og nattemperaturer med begyndelsen af den 2-3 måneder lange regnsæson. 

Men selv i den periode falder der kun en lille mængde regn, mens jord- og luftfugtigheden er høj.


Skjoldet er aflangt og moderat hævet.

Rygskjoldet (carapax) er sort og hvert scute (skjoldfelt) er med stjerne formet mønster som er gult eller meget lyst. 

På hver af de fem scute, der spænder over midten af rygskjoldet længde, er der højst seks linjer eller punkter, der springer ud fra midten af markeringen af hver scute. Den første vertebrale scute udviser normalt fem linjer, som derefter øges til seks på den anden, tredje osv. Disse stjerner eller punkter spænder over hele scuten og møder andres ender for at danne et mærkbart "net-lignende" mønster, når skildpadden ses ovenfra. 





På bugskjoldet (plastron) er grundfarven gul med brune/sorte trekantede aftegninger.

Hovedet er gult eller meget lyst creme farvet med lidt sorte pletter.

Hunner kan blive ca. 30-35 cm. og en vægt på 6-7 kg., mens hanner bliver noget mindre ca. 28-30 cm. og ca. 2,5-3 kg.

Kosten består stort set af græs og anden vegetation, men der er fundet rester af frugt, svampe og insektrester i afføringen.

Pause slideshow: Kør musen over billedet

Geochelone platynota er meget aktiv, nysgerrig og utrolig sympatisk. Når G. platynota når en størrelse på 18-20 cm er de ikke bange for mennesker, og især hannerne kan være nysgerrige. Det er sagtens muligt at holde flere hunner og flere hanner sammen. Kun i parringstiden kan det være en fordel, at adskille kønnene i et stykke tid.


Den burmesiske stjerneskildpadde kan lide at gemme sig under store buske og har brug for masser af motion. De er især aktiv tidlig aften. De er næsten altid sultne og sætter en del fodre til livs. 


Umiddelbart er mindre modtagelig for sygdomme end eks. deres indiske fætter Geochelone elegans, (Indisk stjerneskildpadde) tolererer ændringer i temperatur og bør absolut holdes i en udendørs indhegning om sommeren, også i Danmark.


Der er meget få af disse smukke skildpadder tilbage i deres naturlige habitat, og det er efterhånden en af de sjældneste skildpaddearter i verden.

Pause slideshow: Kør musen over billedet

Fignekaktus, Opuntia, er super godt foder, til de fleste landskildpadder,  idet den indeholder rigtig mange gode vitaminer, mineraler m.m.

Så lykkedes det! 

Opdræt af Burmesiske Stjerneskildpadder, Geochelone platynota.


I starten af april mdr. begyndte en af hunnerne at små grave alle umulige steder, såsom lige under varmelampen, i vandløbet, i madskålen osv. 

Jeg prøvede at sætte den op i en 90 liters murerbalje, med et fugtigt bund lag bestående af 1/2 havejord og 1/2 Humus med en dybe på 25 cm. Desuden en varmelampe, mad og vand og det burde være i den skønneste orden. 

Skildpadden ville bare ikke være der og efter 2-3 dage satte jeg den tilbage til det store terrarie. 


I det store terrarie er der nedstøbt en balje på 30x50cm som er 30 cm dyb. Ofte står det lidt plante i denne nedstøbt balje, som indholdet havejord og uføret spagnum, men da hun stadig gik hvileløs rundt, besluttede jeg at fjerne disse planter. Senere samme dag ved 23 tiden begyndte hun at grave. 5 timer senere var hun færdig, dækket hullet som var godt camoufleret. Næste morgen gravede jeg 6 æg op og lagde dem i plastbøtte med 5-6 cm fugtig vermiculit og så låg på. 























Stuetemperatur, luftfugtighed 60-70 % i en lille uges tid.


Derefter diapause i 30 dage, og her brugte jeg en vinkøler ved 16-17 gr.


Diapause er en periode, hvor et skildpaddeembryo ikke udvikler sig. 

Hos nogle arter stopper udviklingen i begyndelsen af udviklingen eller kommer slet ikke igang, og der kan gå op til adskillige måneder før udviklingen går i gang. Man kan trigge udviklingen ved at køle æggene omkring en måneds tid, og derefter i en normale rugemaskine. 

Nogle æg stopper under udviklingen eller i slutningen af inkubationstiden i naturen, og det kan skyldes æggene venter på gunstige forhold til at klækkes og der er ofte i begyndelsen af regntiden. 


Efter diapause på 30 dage kom æggene i stue temperatur i 5 dage.


Derefter i rugemaskine 84 dage ved 30-32 gr. C., luftfugtighed 75-85 %

efter 124 og 128 dage:

2 stk Burmesisk stjerneskildpadde, Geochelone platynota, 

19 gram/3,8 cm og 17 gram/3,6 cm.








 6 uger gamle   -   20 sep.2023

Årets sidste vinblade og druer - 12 oktober 2023

Forår 2024

Efterår 2024

Copyright © 2007-2024 | landskildpadde.dk

 All rights reserved