Herpes, Mycoplasma og karantæne

juni 2014

Der har igennem de senere år, været snakket en del om Herpes og Mycoplasma i Danmark mellem skildpaddeejere, men det har ligesom kun været et problem for alle de ”andre” især i Tyskland. I Tyskland har/er problemerne så store, at prisen på landskildpadder var meget lave i en årrække. Der var flere tyske opdrættere, som havde massedødsfald af landskildpadder uden der blev gjort den store indsats for at gøre noget ved det.

Det har vist sig at der er store problemer med Herpes og Mycoplasma i stort set det meste af Europa, samt i USA. Men nu er sygdommene desværre også fundet i Danmark, endda i et større forhold end antaget. Umiddelbart ser det dog ud til at man i Tyskland ikke helt har fået øjnene op for Mycoplasma hos skildpadder endnu, da det ofte kun er herpes der bliver talt om.

Skildpadder kan sagtens være raske positive smittebærere af Herpes og Mycoplasma i årevis, uden egentlig at være syge eller man opdager det, hvilket er ret frygteligt. Man kan ikke se med det blotte øje, om en skildpadde er positiv smittebærere, og der skal tages en prøve, (et svab i halsen), som skal undersøges på laboratorium for at påvise smitten. Det vil sige at man sagtens kan have skildpadder, som er Herpes og/eller Mycoplasma ramte, uden man ved af det.

I flere lande er en del skildpaddebestande hos opdrættere næsten helt udryddet, fordi et eller flere nyanskaffede eksemplarer var uopdaget inficeret, og derpå kunne smitte hele den eksisterenede bestand. Bl.a mistede tysk familie i 2005, på grund af herpesangreb 42 voksne skildpadder i form af stråleskildpadder, græske landskildpadder og flere andre arter. De havde på en salgsmesse købt nogle skildpaddeunger, der senere viste sig at være positive smittebærere og hele bestanden blev smittet og døde.

Hvad er så Herpes hos skildpadder?

Fælles for alle herpesvira er, at de er DNA-vira og danner et hylster af æggehvidestoffer. Disse vira er udbredt over hele jorden, og mange dyregrupper har deres egne herpesvira. De er endvidere artsspecifikke, og det vil f. eks. sige, at mennesker ikke kan smittes med herpes fra skildpadder. Herpes er en smitsom virus, og denne virus kan IKKE smitte mennesker, da den er en ”anden” herpesvitustype end den vi kender fra mennesker.

Herpes hos skildpadder, er en såkaldt Chelonia-herpesvirus, og blev konstateret af P. A. W. Harper, D. C. Hammond og W. P. Heuschele i 1982. I starten troede man det kun var Græske landskildpadde, ( Testudo hermanni ) , og den Russiske landskildpadde ( Testudo horsfieldii ), som var udsat for sygdommen, men det er ikke tilfældet. Af de europæiske landskildpadder anses Græsk landskildpadde, ( Testudo hermanni ) for at være mest udsat. Maurisk landskildpadde ( Testudo graeca ) er mindre modtagelige og den Bredrandet landskildpadde ( Testudo marginata ) er mest modstandsdygtig. Infektioner med herpesvira er beskrevet i fangenskabsdyr Europa, Afrika, Nord- og Sydamerika.

Sygdommen er dog også, de senere år set mere udbredt hos den Bredrandede landskildpadde ( Testudo marginata ), den mauriske landskildpadde, ( Testudo graeca ), hvilket vil sige hos alle de europæiske arter. Desuden er herpes også fundet hos Leopardskildpadden ( Geochelone pardalis ), Den afrikanske hængselskildpadde ( Kinixys erosa ) , Sporeskildpadden( Geochelone sulcata ) , stråleskildpadden( Astrochelys radiata ) samt en række andre arter.

Andre arter, såsom sump- og havskildpadder kan også blive ramt af både Herpes og Mycoplasma.

Hvad adskiller skildpadde-herpes-virus fra andre “almindelige” virus?

Det ligger næsten i navnet, fordi Chelonid herpes, primært går på Chelonide arter. De fleste vira har som regel bestemte værter, eller bestemte dyre grupper, som f. eks Bluetongue virus, som kun rammer drøvtyggere, (køer, får, geder, samt hjorte mv.), PRRS (Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom) som primært påvirker svin. Det vil sige at Chelonia-herpesvirus, så vidt vides kun angriber skildpadder, men som for andre vira, viser det sig jo ind i mellem at beslægtede, ordner eller familier er modtagelige for den enkelte virus, som man ellers troede var specifik på en bestemt gruppe dyr. Herpes er en yderst alvorlig og normalt dødelig sygdom hos skildpadder, HVIS den kommer i udbrud. Gang på gang vil skildpadden være lidt småsyg, forkølet, have øjenbetændelse, diarre m.m. i nogen tid. Hvis skildpadden bliver behandlet for disse ”harmløse” symptomer, og det bliver ved med at komme igen, kan det tyde på en Herpes. og /eller Mycoplasmainfektion. Ofte kommer Herpes i udbrud når skildpadden bliver voldsomt stresset, eksempelvis ved miljøskift, ”overpasning”, hvor skildpadden hele tiden tages ud af terrariet, flyttes rundt på, undersøges eller lige efter en vinterdvaleperiode osv. Hvis Herpes hos skildpadder kommer i udbrud viser det sig oftest ved slimhinde- reaktioner; sekretion fra næse, øjne, svælg og i starten som små blodkar-sprængninger i munden, hovedsageligt på tungen.

Senere vil det udvikle sig til en gullig osteagtig belægning i munden, især på tunge og svælg og herefter sår og belægninger samme steder, efterfulgt af luftvejsinfektioner i svælg samt øjenlidelser. Angrebne dyr kan også lide af svampe-, bakterie- og protozo-infektioner, såsom flagellater og amøber.

Der kan dog også ind imellem ses en form for forkølelsessymptomer, og i sjældne tilfælde sker der en infektion af hjernen. De typiske symptomer på sidstnævnte er i så fald konstant løben i rundkreds og unaturlige bevægelser med hovedet. Man formoder også at herpesvira spiller en stor rolle ved andre sygdomsangreb på skildpadderne. For eksempel antages det, at herpesvira sammen med bestemte bakterier er med til at udvikle fremkomsten af ”Running Nose Syndrome”. Til sidst vil der komme mange andre sygdomme til, eftersom immunsystemet svækkes ganske betydeligt og dette forværres indtil døden indtræffer ved et udbrud. Problemet med herpesvirus er, at skildpadders immunsystem vil “bære spor af herpesinfektion”, pga. antistoffer, resten af deres liv. Også selvom de er behandlede og altså ikke længere som sådan er syge dyr der UDSKILLER virus og smitter andre dyr. Der har været snakket meget mellem virusforskere om det - og pointen er, at man i bred forstand opfatter dyr der ikke udskiller virus som raske - og rent fagligt er det korrekt at sige at de er herpes negative - idet de ikke udskiller virus længere. Dette har fået visse forskere til at mene at behandling er irrelevant, men andre fastholder at der selvfølgelig skal behandles så man får stoppet virusudskillelsen. Og mon ikke der bliver mere debat i de kommende år om dette, hvilket jeg tror og håber

Hvordan forholder det sig med Herpes i vildtlevende populationer ?

Mathes har i 2004 offentliggjort en undersøgelse. I en 3-årig periode undersøgtes i Frankrig og Marokko 133 skildpadder i fangenskab og 196 vildtlevende skildpadder. Der var tale omTestudo hermanni , Testudo graeca og Testudograeca ibera , som blev undersøgt, hvorvidt de havde dannet antistoffer mod herpesvirus. Udfaldet af undersøgelsen blev, at betydeligt flere dyr i fangenskab havde dannet antistoffer, end vildtlevende dyr. Dette kan muligvis skyldes, at dyr i fangenskab lever i tættere kontakt med andre dyr, og derved vedvarende udsættes for en større smitterisiko.

Hvad er så Mycoplasma ?

Mycoplasma er små bakterielignende organismer (bakterier uden en egentlig cellevæg) som kan angribe celler, og reagere lidt ligesom virus gør i cellerne og hos skildpadder har organismen navnetMycoplasma aggassizii . Det som gør det svært at behandle mycoplasma er at, de fleste antibiotika faktisk dræber bakterier ved netop at ødelægge cellevæggene, så bakterierne ikke fungerer. Når mycoplasma ikke har en egentlig cellevæg, er det derfor meget begrænset hvilke præparater som er virksomme overfor organismen.

Første gang man ”opdagede” Mycoplasma på skildpadder var i slutningen af – 80 ́erne på den Amerikanske Gopherskildpadde,Gopherus aggassizii, (deraf navnet), og det var i naturen. Man mener at smitten til de amerikanske skildpadder er kommet fra dyr som har været i fangenskab og derefter er der sat syge skildpadder tilbage til naturen. Men dette er aldrig blevet bekræftet. Og situationen for Gopherskildpadden er i dag meget alvorlig i naturen blandt andet pga. Mycoplasma. Men forekommer Mycoplasma i naturen hos skildpadder?

Der har så vidt jeg har kunnet finde ud af ikke været fortaget nogle undersøgelser af europæiske landskildpadder i naturen, eller også er resultaterne ikke offentliggjort endnu. (Der har været undersøgelser af havskildpadder, som er hårdt ramt af knudevækster, som følge af herpesinfektioner, men vist ikke helt den samme herpesvirus, som man ser hos landskildpadderne.)

Nedturen !

Tidlig forår lige efter vinterhi og sidst på efteråret laver jeg et ”sundhedstjek” på mine skildpadder.Jeg har da engang i mellem kigget mine skildpadder i munden, når jeg har lavet et ”sundhedstjek”. Jeg har aldrig set antydning til noget unormalt, så der var jo ikke nogle grund til bekymring og var helt overbevist mine dyr intet fejlede og var sunde og raske. Efter at have hørt, snakket og talt med andre skildpadde-interesserede og -kyndige om alt dette Herpes/Mycoplasma palaver, tænkte jeg det kunne da være meget ”sjovt” at teste nogle af mine landskildpadder, for mine dyr fejlede da intet. Jeg har haft landskildpadder i over 30 år og det første opdræt af græske landskildpadder,Testudo hermanni , fik jeg i 1984 og jeg har heldigvis været forskånet for alvorlige sygdomme.

Nå, men jeg udvalgte 7 i efteråret 2010 tilfældige landskildpadder og fik en aftale med dyrlæge Beth Fledelius, om at komme til en konsultation. Dyrlægen tog en prøve (svab) i halsen på hver skildpadde og prøverne blev sendt til laboratoriet. Efter en uges tid fik jeg resultatet. 6 ud af 7 dyr var testet positive for Herpes eller Mycoplasma eller begge dele! En enkelt fejlede intet.

Røvtur! Hvad f..... var det nu for noget. Det er jo altid de ”andre” det går ud over. Jeg fik kigget alle mine skildpadder i munden og jeg så intet unormalt. Nå, men jeg fik lige en ”alvorlig” snak med dyrlægen og andre skildpaddekyndige. Hvad så, Hr. Lehmann? Jo, jeg gik i tænkeboks.

1. Kunne de behandles mens de gik ude og nød sommeren?

2. Før eller efter en vinterhi?

3. Kunne jeg selv sætte en behandling i gang?

4. Hvor stor var chancen for at alle overlever?

5. Hvor mange vil være raske efter behandlingen?

6. Var det nødvendigt at alle dyrene går sterilt og hver for sig?

7. Var det nødvendigt at alle dyrene går sterilt og hver for sig?

Selvom jeg er super forsigtig og ikke lukker nogle ind, som lige har haft kontakt med andre skild-padder, kunne jeg

så risikere et nyt angreb af Herpes og Mycoplasma ?

Det kunne også være rart at kende de økonomiske omkostninger. Tja.... efter megen snak frem og tilbage, fordele, ulemper, økonomi og risiko, besluttede jeg at gøre noget ved det.

Jeg besluttede at lave en forebyggende behandling og fik lagt en plan sammen med dyrlægen og biolog Sune Obsen om hvordan jeg skulle håndtere dette. Herpes og Mycoplasma er heldigvis ikke luftbåren, men smitter meget nemt ved kontakt mellem dyrene, såsom at drikke af samme vandskål, bruge samme spisepladser, kontakt med afføring, seksuel kontakt osv. De 7 dyr som jeg fik taget en test på var jo sat sammen med resten af mine skildpadder, da jeg var overbevist om mine dyr intet fejlede. Da disse test er ret kostbare, ville jeg ikke starte med at teste alle dyrene, og besluttede derfor at behandle dem alle. Dette skyldes også at der kan være en forsinkelse på hvornår man kan påvise smitten, efter at dyr et introduceret til smitten. Derved kunne jeg alligevel risikere at teste dyr som negative, som så alligevel senere, ville kunne testes positive.

Nå, men jeg behandlede alle mine skildpadder i 2 uger (4 timers arbejde pr. dag), og efterhånden får man et andet forhold/ kendskab til sine skildpadder.

Nogle var super skræmte, (det ville jeg nok også blive, hvis jeg fik stukket en lidt for stor sonde ned i maven hver dag, med medicin og en ordentlig sjat vand), nogle ville bare ikke åbne munden og her havde jeg glæde af de aflagte instrumenter jeg ved tidligere lejlighed havde fået af min tandlæge. Disse instrumenter skulle også desinficeres efter hver skildpadde. Andre af skildpadderne virkede lidt ligeglade og et par stykker nærmest ventede på sonden med medicin og vand, og så var der nogle af de større skildpadder som bare kunne bide rigtig hårdt i ens finger! Inden jeg startede “dagens” behandling havde jeg gjort de nyvaskede kasser klar med frisk mad.

Sådan meget firkantet kunne jeg opdele mine skildpadder i 3 kategorier. De som var skræmte, ville ikke åbne munden, panikkede når de kom tilbage i kassen og ville først æde nogle timer senere, hvis de i det hele taget ville æde. Dem som nærmest var ligeglade, rolige og åd maden inden for kort tid. De som ventede på sonden med åben mund (lettere overdrevet) og som kastede sig over maden inden for 30 sekunder!

Jo, man opdager nogle nye sider af sine skildpadder når man håndterer dem hver dag.

2 uger efter sidste behandling var det ved at være tid til at få testet skildpadderne. I disse 2 uger var det stadig med gummihandsker, sprit, vaske plastkasser osv., da alle skildpadder jo stadig gik isoleret. Dyrlægen tog prøver fra samtlige skildpadder og der gik yderligere 2 uger før svaret kom, alt imens skildpadderne stadig var i plastkasser og isoleret.

Så kom det længe ventede svar. 6 ud af 24 skildpadder var stadig positive for Mycoplasma! Nedtur! Alle var testet negative for Herpes. Jeg fik igen en snak med dyrlægen og jeg besluttede at fortsætte behandlingen af de 6 dyr i 4 uger mod Mycoplasma. Samme procedure igen, med plastkasser, VirkonS, gummihandsker og alt det der.

Efter 4 ugers behandling og 2 ugers ventetid kom resultatet. 3 var testet negative og 3 var STADIG testet positive for Mycoplasma. Okay, så langt så godt, men hvad så? Dyrlæger i USA havde kun prøvet at behandle skildpadder mod Mycoplasma af 2 omgange og der var delte meninger om at videre behandle.

En 3. behandling vil virkelig sætte skildpaddernes helbred og stressfaktor (hvilket er med til at fremprovokere et decideret udbrud af sygdommen) på en prøve og ikke mindst deres nyrer!

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle forsætte, men da alle skildpadderne virkede okay, som nu en skildpadde kan være med isolation i en plastkasse, sonde i maven osv., så jeg forsatte med Mycoplasma-behandling på de sidste 3 skildpadder. Doseringen af Klacid for Mycoplasma blev ikke sat op, men behandlingenstiden blev sat op til 8 uger! Efter 8 ugers behandling og 2 ugers vente tid med 3 “Mycoplasma skildpadder” kom resultatet: 2 var testet negative, men stadig 1 testet positiv med mycoplasma.

20 uger med skildpadder i plastkasser, gummi handsker, sterile forhold, VirkonS osv. og stadig 1 Mycoplasma befængt skildpadde. Nu var jeg lige ved at opgive. Der er trods alt andet i verden end skildpadder, men jeg fik opbakning af dyrlægen og Sune til at forsætte behandling på den sidste skildpadde. “Nu var det jo gået super med de andre skildpadder uden dødsfald, så bare klø på Jan - du har jo styr på det!”

Okay, så jeg forsatte endnu en 8 ugers behandling på den sidste skildpadde. Jeg havde besluttet at hvis denne skildpadde ikke var testet negativ for Mycoplasma efter denne sidste behandling ville jeg ikke forsætte mere. Jeg ville ikke selv beholde den, for den skulle jo så gå isoleret resten af livet, og jeg orkede ikke at hele tiden skulle passe på. Men efter 10 uger kom det fantatiske resultat! Den sidste skildpadde var langt om længe ikke positiv for mycoplasma.

Før i tiden, når jeg skulle have skildpadder i karantæne, gik de i en kasse eller terrarie i et par uger. Hvis de spiste og der kom noget ud af den anden ende og ellers opførte sig normalt, så var alt i den skønneste orden. Såfremt det ikke væltede ud med orm i afføringen og skildpadden var i orden, blev den sat sammen med de etablerede dyr. Efter jeg har oplevet dette med Mycoplasma og Herpes, bør man nok nøje overveje om hvordan man i fremtiden vil sætte nye dyr sammen med en velfungerende etableret flok. Efter sådan en omgang sætter jeg aldrig andre skildpadder sammen med mine, uden de bliver testet for Herpes/Mycoplasma. Og det med at lige passe andres skildpadder i sommerferien hos mig er slut, ligesom at tage mine skildpadder ud af huset til udstillinger ol.

I dag bliver jeg nød til at tage mine foranstaltninger, når der kommer nye dyr til. De bliver puttet i en plastkasse med det samme og sat i et rum, hvor der ikke er skildpadder. De bliver håndteret som om de var Herpes/ Mycoplasma befængte, dvs. isoleret, gummihandsker, afvaskning af plastkasse, foderskål m.m i VirkonS og alt det der. Efter et par uger og hvis de nye dyr ellers virker okay, bliver de så testet for Herpes/Mycoplasma. Hvis de er sygdomsfri bliver de sat sammen med min etableret flok. Hvis ikke, ja så må jeg igang med gummihandsker, sonder og hele pivetøjet igen.

Der er ikke enighed om længden af karantænen, men 1 år vil være ideelt, selvom dette ofte er urealistisk. Man vil jo så gerne se sine dyr sammen.

Men så kommer der jo en helt ny diskussion i gang. Det er da super rart det er overstået, og jeg har en flok skildpadder der er testet negative for Herpes og Mycoplasma. Men var det arbejdet værd? Og økonomien i det? Man siger altid det ikke må være et spørgsmål om økonomi med hensyn til dyrs ve og vel, men omkring kr. 40.000 og ufattelig mange arbejdstimer, for 24 dyr! Tja.. det kan der være mange meninger om. Nu er mine skildpadder testet negative for Herpes/Mycoplasma, men der kunne jo godt dukker andre sygdomme op, som man bare ikke har opdaget endnu. Jeg vil mene at vi ofte har for mange dyr samlet på et alt for lille areal og dermed vil en sygdom hurtig kunne blive spredt. I naturen hvor dyrene ikke lige sådan kommer i kontakt med hinanden hver dag, vil en sygdom ofte bare “forsvinde” sammen den det syge dyr når det dør. Måske er det derfor man ikke har fundet Herpes/Mycoplasma i aktive udbrud hos vildtlevende landskildpadder i Europa!

Og nu skal man vel også passe meget på at vores skildpadder ikke går hen og bliver nogle små skrøbelige, sterile, ikke-tåle-bakterier dyr. Her tænker jeg på bl.a. de danske svineavlere. Grisene her er jo så sterile og sårbare, at man stort set ligner en der skal på rumvandring, hvis man skal besøge en svinefarm i dag. Det skal jo ikke være en belastning, men en hygge og glæde at nusse om sine skildpadder. I dag har jeg taget mine forholdsregler. Når jeg får besøg af folk, har man lov til at KIGGE på skildpadderne, men ikke rører. Hvis det absolut er nødvendigt at der skal håndteres skildpadder er det med håndsprit og gummihandsker. Sippet, tja måske, men sådan er det nu bare!