I september 1999 rejste jeg så til Parga, som ligger på det græske fastland ved vestkysten af Nordgrækenland, også ud til det Ioniske Hav. Dette var også en familietur, men på de 14 dage blev der observeret mange interessante dyr.
Vi lejede bil i tre dage og kørte en del rundt i området. Bl.a. var vi helt oppe ved den nordvestligste grænseovergang mellem Grækenland og Albanien.
Endvidere kørte vi også en tur til Prevesa by og sejlede over Amuvrakikoskolpos-søen videre til lufthavnen i Prevesa og derefter til øen Lefkas.
Den første dag, vi kørte i bil, var vi kommet ca. 15 km nordøst for Parga by, hvor der ligger et skønt sumpområde på omkring 2x4 km. Området er ligesom delt i to halvdele, hvoraf den ene er rigtig sump, mens den anden er en stor sø, næsten helt dækket af åkander, nøkkeroser og andre vandplanter.
Vi kørte ind til siden og standsede bilen for at kigge lidt på søen oppe fra vejen. Jeg havde taget min kikkert med, hvilket er en sjældenhed. Normalt når jeg er på vandreture, medbringer jeg lidt vand, kiks, spejlreflekskamera, videokamera, en GPS, kort m.m. I starten på mine udlandsture slæbte jeg altid min kikkert (en gammel klodset model) med i håb om at finde skildpadder. Jeg har aldrig fundet en skildpadde ved hjælp af en kikkert, men den er da fin nok, når det drejer sig om bl.a. fugle. Nå, jeg kiggede ud over søen, for der måtte nok være noget spændende at få øje på.
Hold da op, sikke nogle store oddere, de har her i Grækenland! Frem med videoen og zoome godt ind på dem. Deres hoved var godt nok lidt firkantet, og størrelsen var enorm, men jeg syntes, det var s.... spændende, indtil Henrik Bringsøe bagefter så videoen og fortalte mig, at det var udsatte sumpbævere eller bæverrotter,Myocastor coypus. Nå, ja man kan jo ikke være lige heldig hver gang!
Vi kørte omkring 2 km nordpå efter sumpen og holdt ind til siden, da jeg ”lige” skulle kigge lidt på området.
Det er ikke altid, familien deler min begejstring ved at finde en skildpadde eller andre krybdyr, men på mindre end 10 minutter fandt jeg fire græske landskildpadder,Testudo hermanni . Terrænet lignede mest af alt et par olivenmarker, der ikke blev dyrket mere. Fint nok for skildpaddernes skyld.
Fat i skildpadderne og hen til bilen (200 m væk) for at vise »fangsten« frem for resten af familien. Der blev taget et par billeder og lidt video og tilbage med dyrene, hvor de blev fundet. Idet jeg sætter skildpadderne ned i græsset, hører jeg støj i græsset 5 meter fra, hvor jeg står, og endnu en skildpadde dukker op. Fem græske landskildpadder på under ½ time, ikke dårligt! Så dette område skal nok studeres nærmere på et senere tidspunkt.
Ud over denne »skildpaddemark« ca. 14-16 km fra Parga by fortsatte vi videre nordpå via Margariti, Igoumenitsa og helt op til Skala, der er den nordvestlige grænseovergang til Albanien – og dernæst retur til Parga. På anden dagen kørte vi sydpå langs kysten til ferieøen Lefkas. Den sidste dag med bil kørte vi til området omkring Amoudia, sydøst for Parga, hvor der er en spændende, stor og helt flad slette med lidt sump og åer med brakvand (det smagte salt). I disse sumpe med brakvand var der ufattelige mængder af latterfrøer. Jeg har aldrig set så mange (tusindvis) frøer på én gang. Det var helt utroligt.
Desuden fandt jeg resterne af europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis, og jeg vil tro, at der havde været en (rov)fugl, som havde fået sig lidt »dåsemad«. Ud fra resterne af skjoldet vil jeg gætte, at skildpadden har været omkring 12-14 cm. Hele stedet ved Amoudia er også et dejligt naturområde. Det var et par hyggelige dage med bil, og vi så også så en del overkørte græske landskildpadder, Testudo hermanni. Jeg ville leje en knallert og tage helt ned til sumpen/søen nær Parga nogle dage senere.
Nogle dage senere lejede jeg så en knallert eller scooter og tog straks hen til sumpen ved Parga, men »min« skildpaddemark trak lidt mere, så jeg fortsatte dertil, hvor jeg fandt de fem landskildpadder fra tidligere. Jeg ankom til marken omkring kl. 7.30 og satte køretøjet i vejkanten. Jeg gik straks ind på marken, som vel var nogle hundrede kvadratmeter stor. Solen var endnu ikke kommet over bjerget, men kl. 9.00 begyndte den at skinne på marken. Kl. 9.20 fandt jeg den første skildpadde, og da klokken var blevet 13.00, havde jeg fundet 11 skildpadder, samt et skjold af en lille unge.
Nå, jeg måtte jo videre ned til sumpen, så jeg fortsatte til byen Katovothra for at komme ned til sumpen. Alle steder i Katovothra by var der skildpadder. Det var næsten lige meget, hvor jeg kiggede, i vejkanten, midt på vejene, i folks haver og inde i skolegården, ja – alle steder var der bare skildpadder. Der var også en del, som var kørt over. Og tomme skjolde uden tegn på menneskelige overgreb fandt jeg også.
På vej ud af byen oplevede jeg det, der mest minder om en voldtægt eller gruppesex blandt landskildpadder. Jeg har godt nok set noget tilsvarende i fangenskab, men ikke i naturen. Én stakkels hunskildpadde og fire brunstige, sexhungrende hanner, og de tog overhovedet ikke notits af mig. Efter en lille halv times iagttagelser af denne scene greb jeg ind, og dyrene blev målt og vejet. Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad det var sket med hunskildpadden, men den havde pådraget sig et stort ildelugtende betændt sår ved haleroden. Jeg er overbevist om, at den hun ikke levede lang tid, og at den i dag er død pga. de ubehagelige infektioner.
Jeg tog et par billeder af dyrene og fortsatte via Margariti ned til sumpen, hvor jeg fandt en 10 cm stor europæisk sumpskildpadde, Emys orbicularis, så et kort glimt af en leopardsnog, Elaphe situla og en egentlig pilsnog, Coluber gemonensis.
Jeg har efterfølgende læst nogle artikler om skildpadder i Grækenland, og der bliver ofte fundet hunskildpadder med sår på eller ved halen. En teori til dette fænomen er, at ud over mennesket har skildpadden ikke nogle fjender tilbage. De naturlige prædatorer er bjørne, ørne, ulve, ræve, mårer, grævlinger m.m., og de er jo stort set udryddet i Grækenland. Disse fjender vil alle kunne æde unger, og de største af dem kan i hvert fald også æde halvvoksne skildpadder. Et område som Parga er jo meget rigt på skildpadder, og sandsynligvis skyldes det, at deres naturlige fjender er blevet udryddet. Skildpadder lever normalt solitært, og hvis prædatorene er væk, kan det måske være lige før, at der er ”for” mange skildpadder i området, og de derved beskadiger hinanden.
Her tænker jeg på hunskildpadden, som blev voldtaget. Hvis der er mange skildpadder i et område, kan hannerne også skade hinanden ved deres slagsmål. Det hænder jo, at der ryger et par skæl på forbenene og lidt små sår på bagbenene, når hanskildpadder mødes og lige skal vise, hvem der er den største og bedste. Så derfor er der en naturlig forklaring på, at græske landskildpadder lever solitært.
I artiklen af Hailey & Willemsen (2000) beskrives, at de i områder med store populationer af græsk landskildpadde fandt mange hunner med læsioner. Her bemærkede de også, at der er langt flere hanner end hunner. Det tydede på, at hannernes meget voldsomme parringsadfærd (lad os bare kalde det voldtægt) simpelthen slår mange hunner ihjel. I sådanne områder vurderes det, at denne dødelighed blandt hunner er en vigtig begrænsende faktor for en populations størrelse.
Nå, tilbage til min tur! Der var efterhånden blevet temmelig overskyet, og jeg tænkte så småt på at vende næsen hjem mod Parga by. Derfra hvor jeg stod, så det ud, som om jeg kunne køre på nogle marker mellem sumpen og søen, hvilket jeg også gjorde. Midtvejs op mod hovedvejen så jeg, at området er ved at blive afvandet, og at der er begyndt at blive indhegnet til kreaturmarker på dette smukke stykke natur.
Jeg kørte ikke særligt stærkt på knallerten, for jeg skulle kigge efter dyr, men der var ikke meget se på en mark med køer, geder og får. Pludselig op af en nygravet grøft kom to velvoksne, nej granvoksne hunde løbende og gøende efter mig. Normalt er jeg ikke specielt bange for hunde i Sydeuropa, for man skal blot bukke sig ned og samle en sten op, så er hundene væk. En meget dårlig behandling af hunde er hverdagskost i Grækenland, og tilsyneladende foregår den væsentligste »opdragelse« ved at kaste sten på dem! Men på en knallert/scooter med alt for små hjul på en nylavet jordvej med 1 meter dybe lodrette, nygravede grøftekanter på begge sider og to ikke særligt kælne hunde, med fråden væltende ud af munden, fik jeg nogen respekt, og for første gang ønskede jeg, det var en stor Harley Davidson-motorcykel, jeg kørte på!
Det var ikke meget landskab, krybdyr eller natur, jeg så på de 500-600 meter, hvor jeg med benspark (så enhver jitterbugdanser var blevet misundelig) på en alt for lille scooter og med hunde lige i røven kørte afsted, indtil jeg nåede ud til nogle huse, og hundene stoppede op!
Nå, nok om det, jeg fik trods alt en oplevelse og fortsatte i et mere normalt scootertempo. Tre minutter efter oplevelsen med de åndssvage hunde kom endnu to skildpadder gående i siden af vejen. De blev også blev vejet og målt.
Vejret var nu blevet meget overskyet, og det begyndte at småregne lidt, så jeg mente, det var bedst at køre tilbage til Parga by. På tilbagevejen kørte jeg dog lige ned til søen i den sydlige ende, og her fandt jeg en pæn bredrandet landskildpadde Testudo marginata ca. 75 meter fra hovedvejen. Meget spændende, idet det var første gang, jeg så en bredrandet landskildpadde i naturen.
Jeg fortsatte videre hjem mod hotellet, idet det var mere end småregn. 10 minutter senere regnede det så meget, at jeg måtte stoppe, og jeg fandt ly i et legehus på en p-plads. Lidt efter stilnede det af, og jeg pakkede foto- og videoudstyr i flere plastposer, og så tilbage til byen. Så begyndte det ellers at øse ned, og det kan være at menneskene i Parga by, som havde søgt tilflugt på barer, restauranter og andre tørre steder gloede noget, da den åndssvage danske turist kom kørende på den alt for lille scooter, med en alt for lille styrthjelm (og gud hjælpe mig om den ikke var skrigende rød!), med solbriller på, fordi regnen var blevet til hagl, fuldstændigt gennemblødt og stoppede foran hotellet og råbte til resten af familien, at det havde været en rigtig dejlig dag! Turister er nogle underlige skabninger!
På denne ene dag, fandt jeg i alt 23 græske landskildpadder, én bredrandet landskildpadde, nogle sumpskildpadder, firben og snoge. Langt over halvdelen af skildpadderne opdagede jeg ved den lyd, der opstår, når de maser sig igennem det tørre krat.
Det er deprimerende at se, at en så skøn naturperle som sumpen eller søen ved Parga er ved at blive afvandet og lavet om til kreaturmarker. Tænk, jeg som en næsten ganske almindelig turist lejer en scooter, kører 12-14 km væk fra turistbyen, sjosker lidt rundt og finder mængder af spændende krybdyrarter. Ok, sumpbæverne er udsatte, men området er enhver herpetologs eller naturfreaks drøm. Hvis man bare kunne være ejer af denne perle i sin have, lige bort set fra størrelsen nok overgår en almindelig have.
Jeg bliver nødt til at besøge Parga-området meget snart igen, inden det bliver helt ødelagt og lavet om til »ko-marker«, som jeg kan se i Danmark. Egnen er måske fuldstændigt forvandlet til ukendelighed om mindre end 50 år, med gårde, landbrugsarealer og asfalterede til- og frakørselsveje uden skyggen af en eneste skildpadde eller andre krybdyr.
Jeg bemærkede, at alle skildpadderne havde meget spidse klør, hvilket sjældent ses hos skildpadder i fangenskab. Næsten alle de skildpadder, jeg fandt nær eller i landsbyerne og omkring de dyrkede marker, havde skader på rygskjoldet. Jeg vil tro, det skyldes, at skildpadder ofte holder til i tæt vegetation og bliver udsat for buskryddere eller mere gammeldags redskaber, som minder om en le med en meget lille klinge. Når skildpadderne gemmer sig i markskel, langs grøftekanter og lignende steder, er de jo godt camoufleret, og så er det måske ikke altid, at grækerne når at se skildpadderne, før dyrene har fået et ordentligt hak i rygskjoldet.
Noget andet, jeg også har lagt mærke til, og det er ikke kun i Grækenland, er, at jeg aldrig har set en beskidt skildpadde, hvilket ellers kan forekomme i fangenskab. Dette skyldes vel, at skildpadderne maser sig ind igennem den tætte, lave vegetation og dermed bliver »børstet af«. Det areal, man kan tilbyde i fangenskab, er som regel meget mindre end det, skildpadderne har i naturen. Desuden er der pga. de begrænsede pladsforhold i fangenskab i reglen kun den bare jord eller grus, som de kan gå på, og det vil altid snavse og støve en del. Urter og græsser i frilandsterrariet bliver hurtigt trampet ned eller ædt. I naturen vil der stort set altid være nogen vegetation som bundlag. Her vil meget støv desuden blive vasket ned i jorden af regnen.
Jeg observerede et par skildpadder, der var i gang med at æde noget ukrudt, som mest af alt lignede kløver og kamilleplanten. Jeg tog nogle af disse planter med hjem til Danmark for at få dem og andre ukrudtsplanter artsbe-stemt.
En ting, man skal være opmærksom på, er de lokale landkort, man køber i turistbutikkerne, specielt på de græske øer. De ser jo fine og gode ud, men når man så er kommet lidt væk fra byen, ja så er man Guds barn og fuldstændigt overladt til sig selv. Kortene ligner mest af alt et nydeligt akvarelmaleri, med manglende eller for mange veje, asfalterede veje er pludselig blevet til grusstier, og veje, der fører hele vejen rundt, ender i ingenting osv. osv.
Til sidst vil jeg sige, at langt de fleste græske landskildpadder i dette område fandt jeg forskellige steder rundt om søen ved Parga.
