Pasning

Udseende: Græske landskildpadder kan variere ret meget i farve og mønster fra olivengrøn, olivenbrun, gul, sort brun og ofte med sorte aftegninger.

Kan blive op til 20–25 cm i skjoldmål, (stokmål fra nakkeskjold til haleskjold), men omkring 15-20 cm. er mere normalt. Hunnerne bliver ofte større end hannerne.

Udbredelse: Græsk landskildpadde (Testudo hermanni) lever i naturen kun i Sydeuropa. Her har den sin hovedudbredelse på Balkan, hvor den flere steder kan være ganske almindelig. Den har også nogle små forekomster i Italien, Sydfrankrig og Nordøstspanien. Se mere om Udbredelse

Biologi: Græsk landskildpadde forekommer på en række forskellige temmelig tørre til halvfugtige, solbeskinnede levesteder. Hvis stederne er tørre, vil der dog altid være en del vegetation. Typisk ses den i maki, som er en ret tør naturtype med krat og buske, der ofte kan være stikkende og duftende. Men levestedet kan også bestå af åbne skove, frodige enge, strand områder og dyrkede marker.

Hold i terrarium: En skildpadde må IKKE bo på gulvet, da der altid vil være mest træk og støv på et gulv. Skildpadden skal bo i en "kasse", akvarium eller allerbedst et terrarium. Én voksen europæisk landskildpadde bør have et areal på min. 1 kvadratmeter. Bundlaget i terrariet bør ikke være savsmuld eller spåner, da det støver meget og det kan skade skildpaddens luftveje. Groft træflis, eller akvarium grus eller -sten i størrelsen 3-4 mm og opefter, alt afhængig af skildpadden. Det ideelle bundlag er 1/3 træflis, 1/3 grus og 1/3 Humus.

En lokal varmeplads, hvor temperaturen er mindst 40 grader C, og i resten af terrariet skal rum temperaturen være som almindelig stuetemperatur.

Varmelampen bør være en spotlampe med spotpære af den almindelige type med ”synligt” lys. Skildpadder forbinder lys med varme, så ”Elstein” pære er IKKE gode til skildpadder.

Disse pærer giver en masse varme, men ikke noget synligt lys.

I terrariet må der ikke mangle et skjul, såsom et minihus, en trærod, et stykke bark, en sten el. lign., evt. med tørrede blade, da skildpadder godt kan lide at gemme sig, når de sover.

Hygiejnen i terrariet skal være i orden. Fjern madrester og afføring hver dag, så kan mange sygdomme undgås.

Foder: Føden skal være så afvekslende som muligt - næsten alt grønt.

Gode føde emmer: Mælkebøtter inkl. blomsten, skvalderkål, kløver og andre almindelige ukrudtsplanter skal bruges i stort omfang. Desuden er AGROBS Pre Alpin super godt.

Rigtig dårlige fødeemner og som aldrig må gives er bl.a. katte/hundemad på dåse og andre animalske ting, samt banan, iceberg salat, avocado, og andet frugt.

Vitamin pulver beregnet til krybdyr bør drysses på maden 4-5 gange ugentligt. En sepia (blæksprutte skal) bør lægges ned til skildpadder, da de ofte vil små ”gnave” at denne og dermed får kalk.

Se mere om Foder

Hold med andre dyr: Man bør generelt ikke holde forskellige arter af landskildpadder sammen, da de ofte har forskellige levevis, bortset fra de europæiske arter. Desuden er skildpadder og hunde et rigtig dårligt mix. Jeg høre et par gange om året at hunde/skildpadder ejer har fået problem med at hunden har bidt og eller tygget i skildpadden, selvom hunden er verdens sødeste og aldrig gør nogle fortræd! I rigtig mange tilfælde må skildpadden aflives.

Giftighed: Ingen.

Adfærd: Ofte er græske landskildpadder rolige, men hanner kan ind i mellem være meget påtrængende over for hunner. Hanner kan slås i perioder.

Levealder: Lever længere i fangenskab, end i naturen. Opdrættede dyr, der holdes korrekt, burde nemt kunne blive over 60-80 år gamle. Det er ikke usædvanligt at høre om skildpadder der er blevet over 100 år. (Rekorden er 124 år i fangenskab).

Sygdomstegn: Et sundhedscheck består i at man bl.a. kontrollerer følgende:

Øjnene skal være klare og tørre og ej opsvulmede eller betændte.

Ingen slim eller andet udflåd fra næsen, og vejrtrækningen bør være næsten lydløs. Udflåd fra næsen kan skyldes, at skildpadden har det for koldt, fugtigt, eller der er dårlig hygiejne med deraf følgende forkølelse (»R.N.S.«, »Runny nose syndrome«).

Hvis man er så heldig at kunne kigge skildpadden ind i munden, skal den være pæn lyserød og ikke have mørkerøde pletter eller gullige osteagtige belægninger i mund eller svælg.

Øre membranen må ikke bule ud, da det kan tyde på mellemørebetændelse.

Hvis skildpadderne parrer sig meget, skal man være opmærksom på haleregionen. Der kan ofte komme små sår, både hos han- og hunskildpadder, som ret hurtigt kan udvikle sig til bylder.

Man bør også føle skildpadden på alle benene for at checke, om der er nogle unormale buler, knuder, bylder, benbrud og sår i kløer og hud. Skjoldet skal være hårdt. Check også for skjoldsvamp eller skjoldråd. En anden god ting er at kontrollere afføringen. Især om efteråret, når dyrene har været ude hele sommeren og spist en masse »vildt« foder, som godt kan være befængt med indvoldsorm eller deres æg. En tur på vægten, eks. en gang om mdr. er en god idé, da man så også kan holde øje med sundhedstilstanden.

Hvis du mener, at skildpadden er syg, så tøv ikke med at kontakte dyrlægen (dvs. en dyrlæge med godt kendskab til krybdyr). Ofte går der et stykke tid, før en evt. sygdom bliver opdaget, da skildpadder er ret sejlivede, og så kan det være temmelig alvorligt og svært at komme sygdommen til livs.

Se mere om Sygdom

Lovgivning: Alle landskildpadder arter er beskyttet af Washingtin-konventionen/CITES

Se mere på Miljø & Fødevareministeriet

Se også Anskaffelse

Græsk landskildpadde, (Testudo hermanni boettgeri)