Foder og drikkevand

Jeg kan desværre ikke komme med det korrekte menukort, men en retningslinie fra mine mere end 40 års egne erfaring, samt observationer i Sydeuropa.

Foder til landskildpadder er også et meget vigtigt emne, da skildpadderne ved forkert fodring, hvilket meget nemt kan ske, kan blive uhelbredelige syge, få deformt eller blødt skjold og i værste tilfælde kan medfører døden.

Man skal prøver at efterligne hvad de æder i naturen, hvilket er 100 % uladsiggørligt. En del af de ”ukrudts” planter jeg har set landskildpadder æde i Sydeuropa, har jeg forsøgt at få til at vokse herhjemme, men uden det store held, lige med undtagelse af Æselagurk,  Ecballium elaterium. Denne plante vokser fint i Danmark, hvis det får lidt læ/beskyttelse om vinteren.

 

Alle europæiske landskildpadder er 100 % vegetarer, og i natur får de kun plantekost 

som er meget fiberrigt og protein-/næringsfattigt. Dermed ikke sagt at de ikke kan lide andet. Jo, de sætter stor pris på frugt som indeholder meget sukker, men det er ikke naturlig føde og kan i større mængder være meget sundhedsskadeligt.  Desuden er det også meget begrænset hvor meget frugt Europæiske landskildpadder får i naturen. Måske lidt halvt råddent nedfaldsfrugt.

Om foråret er der masser af  frisk grønt, men i løbet af sommeren og indtil sen efterår hvor skildpadderne igen går i dvale, er det meget tørt og begrænset hvad de kan frisk grønt. Sådan har skildpadderne indrettet sig igennem mill. af år, så det skal man ikke lave om på.

Europæiske landskildpadder har brug for en meget fiber- og kalkholdig kost, som indeholder meget lidt proteiner, idet de lever normalt i områder, hvor kosten er fattig på kulhydrater. 

Selv har jeg observeret biotoper i hele Sydeuropa og på Aldabra, hvor jeg har underet mig over hvordan der kan leve landskildpadder disse steder. Kedeligt, tørt og stort set ikke andet end ganske lidt græsser, urter og pinje skovbund og dette er der ikke meget næring i.

Mælkebøtter inkl. blomsten er et hit!

Æselagurk, Ecballium elaterium er også godt, selvom den er giftig og både frugtkød og rod kan virke kraftigt afførende - roden har tidligere været brugt som urtemedicin mod gift, lammelser og helvedesild. 

Godt skildpadder ikke kan læse ;-)

Hvad skal europæiske landskildpadder have at spise? 

 

UKRUDT, UKRUDT OG LIDT MERE UKRUDT.

Føden skal være så afvekslende som muligt - næsten alt ukrudt.

 

Om sommeren fodrer jeg stort kun med det, som vi mennesker kalder »ukrudt«. Masser af mælkebøtter inkl. blomsten, skvalderkål, vejbred, svinemælk, kløver, m.m. Vinblade spises med stort velbehag, også af de 2-3 dage gamle unger. Uden for skildpaddegården er der både mælkebøtter, skvalderkål og andet ukrudt, men jeg aldrig set en lille bitte mælkebøtte titte op af jorden, for skildpadderne spiser dem med det samme.

 

Blade og blomster fra Hawaiiblomster (Hibiscus), kaktus, sukkulenter, bruger jeg også. Dog skal man ikke bare købe en Hawaii plante og straks fodre skildpadderne. Næste alle planter man køber er sprøjtet med bladglans, for de skal se flotte ud. Denne bladglans er ikke sund at æde og man skal vente et par mdr. før de bruges til foder.

 

Hvis man har en have, kan man købe Hawaii eller rosen planter som kan stå ude hele året i Danmark. Selv har jeg et par stykker af disse og om sommeren bruger jeg rigtig mange af blomsterne til foder, også selv når de er afblomstret, synes skildpadder de er lækre. Desuden er bladene også et hit.

Hawaii blomster og blade er bestemt også med på menukortet.

Fignekaktus, Opuntia spiser også med stor velbehag.

Hvad bruges der så om vinter til foder af europæiske landskildpadder? 

 

INGEN TING, for der er skildpadderne i VINTERHI

 

Nu er der ikke alle er har deres landskildpadder i vinterhi og de Nordafrikanske arter som Testudo graeca terrestris, T. graeca marokkensis, Testudo kleinmanni samt tropiske arter vil dø hvis de kom i vinterhi.

”Selvdyrket” ukrudt fra haven, skoven eller engen er helt klart det bedste. Selv plukker jeg ret ukritisk alt hvad jeg kan finde af ukrudt, inkl. fuglegræs, jordbærplanter, brombærblade, bøgeblade, div. grasser og jeg plukker mere end skildpadderne kan æde. Resten tørre jeg og gemmer til vinter brug.

En simpel måde at lave vinter foder. Pluk mere end du bruger og tør resten. Det skal dog lige vendes et par gang og efter en god uges tid er det tørt nok til at lægge i kasser. Min erfaring er det bedst med pap kasser (flyttekasser, da de er nemmere at stable)

Udover mit hjemmelavet vinter foder, bruger jeg også færdig købt tør foder. Det findes efterhånden en del forskellige udgaver og som regel skal det blødes op i vand. 

 

                                                                                 Det kunne være Agrobs

Selv bruger jeg dette.

Desuden tager landskildpadder bestemt ikke skade af 1 fastedage om ugen.

Pre Alpin direkte fra posen

Pre Alpin opblødt i vand efter 15 min.

Nu kan det være lidt svært i starten af få landskildpadderne til at æde Pre Alpin, men ved at blande det med ukrudt eller købegrønt og tålmodighed lykkes det som regel. Købegrønt kan være salat, kinakål, grønkål, rucola salat, blomkål inkl. de grønne blade, krølsalat, feldsalat m.m. Men pas nu på at skildpadderne ikke bliver forvente og til sidst kun vil æde købegrønt.

 

Man skal lige huske på at købe-salat tit ikke har den helt store næringsværdi. Ofte er købe-salat dyrket i ”sterilt” jord, under kunstige lys- og luftforhold og det er ikke usædvanligt at det tager omkring 4-6 uger, fra frø til det færdige salathoved bliver plukket og ligge i supermarkedet.

Opblødt Pre Alpin blandet med købegrønt, her er der spidskål.

Disse skildpadder har desværre fået forkert kost. 

Sandsynligvis fordi ejeren har fodret med købegrønt i en god mening, 

da skildpadderne skulle have noget godt og lækkert.

Fejlernæret flad russisk landskildpadde, Agrionemys horsfieldii, inkl. papegøje næb.

Fejlernæret græsk landskildpadde, Testudo hermanni, med pyramide skjold.

Fejlernæret græsk landskildpadde, Testudo hermanni, med alt for hurtig vækst.

De elsker det, men det er så meget forbudt!

For meget protein øger væksten for hurtigt, og giver misvækst i skjoldet. Så derfor skal animalsk og andet proteinrigt foder helt undgås, da det kan give en masse unødvendige følge sygdomme, såsom, nyre- og urinsyregigt sygdomme, samt problemer med fedme og dårlig lever. Skildpadderne er konstrueret til af få foder som har et stort kalcium indhold og lidt fosfor.

Landskildpadder har et langt tarmsystem og ofte kan det tage 1 uge eller 2, før det komme ud af den anden ende, som regel i fast form. Ind i mellem kan man under sig over, hvor en stor pølse, en landskildpadde kan præstere af aflevere.

 

Hvis skildpadderne får for mange kulhydrater, såsom frugt kan det når at gære i tarmen, inden det kommer ud og det kan bl.a. give flagellat infektion. Normalt lugter skildpadde afføring, som afføring nu gør, men hvis afføringen er tynd, meget ildelugtende er det som regel noget galt og man bør straks sætte skildpadden på diæt, eller en fastedag. Hvis det forsætter skal dyrlæge straks kontaktes.

Der er desværre ikke lavet de helt store undersøgelser hvad de forskellige arter af europæiske landskildpadder spiser i naturen, dog har der tegnet sig et interessant billede af menukortet for græsk landskildpadde Testudo hermanni

Ca. 150 forskellige fødeemner sætter denne art til livs, og i hovedtrækkene drejer det sig om ranunkelfamilien (Ranunculaceae), krapfamilien (Rubiaceae , f.eks. snerre), ærteblomstfamilien (Leguminosae  eller  Fabaceae) og især kurvblomstfamilien (Compositae eller  Asteraceae), typisk tusindfryd, gåseurt, hvid okseøje og bellis.

 

Jeg har ikke hørt eller læst nogle artikler, der omhandler uegnede eller giftige planter for skildpadder, men jeg fodrer selvfølgelig aldrig med selve kartoffelplanten, liljer eller andre kendte giftplanter. 

 

Hvad der er giftigt for nogle dyrearter kan ligefrem være gavnligt af andre. Bl.a. har det været et par gode artikler i NHF (nr. 5, 2006) om at græske landskildpadder ligefrem æder fingerbøl,  Digitalis, og i NHF (nr. 3, 2006) kan man læse om mærkværdige spisevaner hos landskildpadder.

Drikkevand

Jeg er af den overbevisning at landskildpadder i fangenskab, uanset hvor de stammer fra, skal have tilbudt frisk drikke vand hver dag.

Muligt at skildpadder bruger det som toilet, men så må man jo bare skifte vandet. 

En underskål, granit fuglebad, hjemmelavet bassin er ligemeget, bare skildpadder kan komme op af vandet ved egen kraft.

Landskildpadder skal ikke bades, der er jo heller ikke nogle som render rundt i naturen og bader skildpadder!

Copyright © 2007-2018 www. landskildpadde.dk. 

Alle rettigheder forbeholdes.