Ingen regel uden undtagelse.

Af Jan Lehmann udgivet i NHF efteråret 1998.

​

Siden 1994 har jeg været på ferie i Tyrkiet, som charter turist 5 gange. Det har været fra Vest- til Syd Tyrkiet, alle gange langs kysten. Det har været ganske almindelige familieferier, som de fleste nok kender. Ofte på disse ferier pakker jeg min rygsæk med en dunk vand, lidt frugt, nogle kiks og foto- videoudstyr og går en tur væk fra civilisationen tidligt om morgen. En tur rundt i naturen, op på terrasserne hvor der dyrkes vin, oliven og korn af forskellige slags. Det er “fedt” at vandre rundt i timevis uden at møde nogle mennesker og lytte til nogle rovfugles kaldeskrig, cikadernes sang og vindens susen i træerne. Jeg går selvfølgelig også og leder efter landskildpadder som er min store interesse. Udover frøer, snoge, sumpskildpadder og øgler finder jeg tit landskildpadder når de masser sig igennem den ofte tørre vegetation.

​

I Sydeuropa findes der 3 arter af landskildpadder som på latin har fornavnet Testudo. Jeg vil ikke komme ind på de forskellige underarter, med hensyn farvevarianter på hoved og lemmer, skæl m.m., men ganske kort beskrive deres skjolde og farvetegninger. 

Den største af dem er Testudo marginata, Bredrandet landskildpadde, den lidt mindre Testudo graeca, Maurisk landskildpadde og Testudo hermanni, Græsk landskildpadde. 

​

Nedennævnte karakteristika er dem man almindeligvis bruger, når Europæiske landskildpadder skal artsbestemmes.

​

T. marginata kendes oftest på de udadkrængende marginalplader, bagtil på rygskjold (carapax). Rygskjoldet er ofte, på voksne dyr, næsten helt sort, især i det østlige udbredelsesområde .

​

T. graeca har sporer på lårene og ét haleskjold. Rygskjoldet varier fra sort, brunligt, gulligt til oliven grønt.

​

T. hermanni har ingen sporer på lårene og som regel delt haleskjold. Ydermere et stort skæl / hornnegl på halespidsen. Rygskjoldet varierer fra sort, brunligt, gulligt til oliven grønt.

​

Jeg har fundet nogle T. hermanni i Grækenland med kun ét haleskjold. Bl.a. havde 40 % af de fundne skildpadder kun ét haleskjold, på en af de Joniske øer. 

(Endemisk forekomst p.g.a. ø isolation).

​

Nå, nok om det, og tilbage til sommeren 1998, en juni morgen (d. 23.06.98) i Tyrkiet, i udkanten af Side by, hvor jeg strejfede lidt rundt i naturen og kiggede efter dyr. En lyd hørtes, 5-6 meter fra hvor jeg gik på en græs- blomstereng. Og ganske rigtigt, et ungdyr af maurisk landskildpadde, Testudo graeca ibera, hunkøn gik og græssede. Jeg samlede dyret op og kiggede lidt på det, tog nogle billeder og pludselig var der noget som ikke stemte overens med det jeg vidste om T. graeca.

​

Den havde delt haleskjold. Hold da op! Zoologisk sensation! Dyret røg op i rygsækken og hjem til lejligheden, for at fortælle resten af familien, at JEG havde gjort en zoologisk sensation, idet JEG havde fundet en T. graeca ibera med delt haleskjold. Familien er ret ligeglade med skildpadder, og især om de er med eller uden delt haleskjold, og jeg ved ikke om familien og nogle af vores venner, som rejste sammen med os for første gang, troede jeg havde fået solstik eller bare var blevet lidt småtosset, men jeg blev hevet med ned til stranden for at køle lidt af og få en Raki, (Tyrkisk brændevin, som minder om Grækenlands Ouzo). 

Jeg syntes det varede en evighed, før vi forlod standen så jeg kunne komme til en telefon. Jeg ringede til Henrik Bringsøe og fortalte ham om MIT zoologiske fund. Henrik ville undersøge sagen, og jeg skulle ringe igen et par dage senere.

​

De næste par dage blev tilbragt i naturen for at finde flere skildpadder med delt haleskjold, men jeg fandt “kun” nogle med udelt haleskjold. Et par dage efter ringede jeg så til Henrik, som kunne fortælle mig at T. graeca ibera med delt haleskjold var beskrevet første gang af en fransk biolog i 1948, af en hollandsk zoolog i 1964 og af Andy Highfield der i 1992 fandt den omkring Fethiye regionen også i Tyrkiet, ca. 250 km fra hvor jeg var. 

​

Der røg min zoologiske sensation, så skildpadden blev sat ud igen nøjagtigt hvor den blev fundet, efter dem havde været fotomodel til en hel film med 36 billeder. Resten af ferien forløb helt normalt. Jeg så også løvfrøer, grønbroget tudse, mauriske sumpskildpadder, agamer, gekkoer, et par kul sorte slanger (som formodentligt har været nogle snoge), smaragdfirben, krabber, div. insekter m.m. 

​

Alt i alt, endnu en dejlig tur til Tyrkiet, som jeg varmt kan anbefale; dyrelivet er righoldigt både med krybdyr og padder, også med fugle og pattedyr, og så er det stadig billigt at leve i Tyrkiet som turist.

Testudo graca ibera, maurisk landskildpadde med udelt haleskjold, hvilket er det mest almindelige.

Testudo hermanni boettgeri, græsk landskildpadde med delt hale skjold som er det mest almindelige.

Testudo graeca ibera, maurisk landskildpadde med delt haleskjold, hvilket ikke ses så ofte.

Copyright © 2007-2018 www. landskildpadde.dk. 

All rights reserved.