Udendørs anlæg

For en del år siden var det helt almindeligt at bore en lille hul i skildpaddens yderste skjoldkant, sætte en nøglering i og en 4 meter lang snor og så tøjre skildpadden til en pind på græsplænen. Dette er en rigtig dårlig idé. 

 

For det første bore man lige ind i skjoldet benplader, hvilket svare til vores knogler, og det må godt nok gøre ondt. Desuden er der stor risiko for infektion med dertil hørende skjoldråd. En skildpadde som er tøjret i en snor kan ikke rigtig finde ud af det og vil oftest stå i timevis og masse for at komme videre. Desuden vil den vikle sig ind i denne snor og til sidst ikke kunne bevæge sig og risikere at blive bagt ihjel i solen, hvis den ikke kan finde skygge.

 

Næ, en sandkasse, et traktordæk, toppen af et kaninbur eller en anden form for indhegning er meget bedre, dog skal man være opmærksom på at det skal være flugtsikkert og der skal være mulighed for at skildpadderne kan finde skygge.

At bore et hul i skjoldet er ren dyreplageri.  Først igennem hornlaget (svare til vores negl) og derefter ind igennem benlaget, hvilket er selve skellettet. Det må gøre ondt, men da landskildpadder ikke kan sige fra, var det meget almindeligt tilbage i -50´erne og -60´erne. Dengang kostede en græsk landskildpadde et par kroner, så døde den, købte man jo bare en ny!

Et udendørs ophold for landskildpadder er næsten ikke til at undvære, ufiltreret sollys, frisk luft og hvad der eller høre til en dansk sommer ;-)

Skildpadder har det bedst med at være ude hele sommeren og ikke taget ind hver nat. De bliver simpelthed stressede.

 

Der er lige et par ting man skal tage højde for ved et udendørs ophold. 

 

Der skal være en mulighed for at søge skygge, da selv landskildpadder kan få for meget solskin og varme.

Her kan man lave et lille hus, nogle trærødder, en busk eller hvad man nu synes.

Et tørt skjul når det regner og for natten, da skildpadder godt kan lide at “putte” sig.

 

Hvis det er mindre landskildpadder, skal man tage forholdregeler for “rovdyr” som hunde, katte, større fugle, ræv m.m. ved at lægge net over. Nu vil der nok være en del hundeejer der vil sige at deres hunde er verdens bedste og aldrig vil gøre skildpaddeerne noget. Jeg får vel et par opkald om året, om at nu har verdens sødeste hund, helt uden varsel bidt i skildpadden. Jeg henviser til en dyrlæge hver gang. Efterfølgende har jeg talt med ejeren og omkring halvdelen af skildpadderne som har været i kontakt med hunde, har måtte aflives!

 

Der er rigtig mange muligheder for at lave noget udendørs til sine landskildpadder for en billig penge.

Jeg har set et traktordæk gravet halvt ned i jorden. Der er altid skygge og læ.

En sandkasse med siddeplads som også bruges som låg. Dette er også en fin løsning. På den ene halvdel lægges låget på og den anden halvdel er åben.

Pallerammer kan også bruges.

Der er masser af muligheder, dog skal man være opmærksom på at skildpadderne ikke må kunne graver sig ud under indhegningen.

Her er en anden løsning på en skildpaddegård opbygget i sten, i en gårdhave, med et hus hvor den ene halvdel er af plexi glas og til at åbne.

Èt af mine første anlæg på 15 kvt.m., tilbage i slutning af 80´erne, opbygget af brædder som var gravet 10-15 cm ned i jorden. Et lille hus, med løftbar tag, samt glasoverdækning. Indhegningen til højre var til unger med net over for at undgå hund, kat, rovfugle, ræv m.m.

Efter adskillige ombygninger, og det sker da stadig, at jeg bygger lidt om, vil jeg starte med at fortælle lidt om udendørsanlægget, også kaldet skildpaddegården.

Det første anlæg byggede jeg i midten af 80´erne og dengang var det kun på omkring 14 m² og i dag er det udvidet til et anlæg på ca. 63 m² plus ét på 14 m² forbundet med en underjordisk skildpadde tunnel, samt et lille drivhus på 5 m² 

 

Nu er jeg så heldig, at haven ligger på sydsiden af huset, hvilket jo er en fordel, når man skal lave et udendørs anlæg til skildpadder.

For nogle år siden og i forbindelse med, at terrassen skulle laves om, flyttede jeg skildpaddegården helt op til terrassen og byggede den i de samme type sten som selve terrassen.

Som fundament til skildpaddegården brugte jeg nogle gamle havefliser på 50 x 50 cm, som blev gravet lodret ned i jorden. Oven på havefliserne murede jeg så stenene op (klostersten, 7 x 7 x 21 cm, i rødmix) i et lag på fem sten med Alfix, en slags cement med lim, som man normalt bruger til opsætning af fliser på badeværelser. Over jordhøjden er der så i alt 35 cm lodret mur, hvilket er nok til, at jeg ikke har haft undslupne skildpadder.

 

Jeg mistede desværre én mindre skildpadde for et par år siden, men da skildpadderne ikke kan bryde ud, vil jeg tro, at ræven har været på spil. Derfor har jeg siden sat hegn op i hele haven, samt »snubletråd« inde i hækken og siden har der ikke været ubudne gæster på besøg. Desuden er der sat følere op rundt omkring i haven, således at der bliver tændt et par halogenspot samt en alarm inde i huset, når noget bevæger sig rundt i haven.

For en del år siden havde jeg et have bassin og det blev oprindeligt bygget som en lang grøft og det var min mening at der skulle være Europæiske sumpskildpadder. Det kunne da være pænt med Europæiske landskildpadder på den ene side og Europæiske sumpskildpadder på den anden, men sådan blev det ikke! 

 

Sumpskildpadderne døde, vandet blev grumset, filteret i pumpen skulle renses hver dag, fiske hejren kom forbi og nappede mine fisk, har aldrig set så mange trådalger i 7500 liter vand, vandet fordampede og jeg fyldte efter med postevand og så kom der endnu flere trådalger osv. osv. 

 

Efter et par år med dette knapt så pæne havebassin og timers håbløse kamp mod alger, døde sumpskildpadder, kastede jeg håndklædet i ringen og nedlagde bassinet.

Med havebassin

Uden havebassin

På den ene side af havegangen er der et anlæg er på xx kvt.m og den anden side xx kvt. m + et drivhus på xx kvt.m.

Nu ville jeg gerne have disse 2 anlæg forbundet, så jeg byggede en bro over havegangen, men det lignede mest af alt noget fra “mormors kololihave”, så den blev droppet. 

En skildpadde tunnel under havegangen, måtte væe løsningen og jeg kastede mig straks igang. 

Vupti, så er der skildpadde tunnel under havegangen, og ingen problem at vandre frem og tilbage. 

Glaspladen kan godt betrædes, idet den er af 2 x 6mm hærdet glas.

Den danske sommer kan byde på lidt af hvert, også voldsomt regnvejr. 

Ups, tunnelens dræn var ikke godt nok, så jeg måtte grave 1/2 m. ned og fylde op ned sten, samt et drænrør på 1,2 m.

I dag ingen problem med vand i tunnelen. Den del hvor der før var havebassin er der heller ikke problem med vand, idet der er fyldt op 5 m3 murbrokker, samt 2 tons stabilgrus.

 

I den “gamle” del af skildpaddegården er der stadig meget leret, så jeg lavet en form for dræn. To steder har jeg gravet ca. 1,5 m ned i jorden og fyldt hullerne op ned natursten på størrelse med håndbolde, med småsten ovenpå og det virker temmelig godt, idet der efter en kraftig regnbyge ikke er nogle vandpytter inde i skildpaddegården.

 

En del af den almindelige havejord inde i skildpaddegården er fjernet og erstattet det med ral, så bundlaget er mere »stenet«. Ral er nummeret mindre end perlesten, som oftest bruges i carporte og indkørsler. Dette giver et mere sydeuropæisk udseende. 

 

Jeg har lavet 3 store jordhøje, og her lægger skildpadderne oftest deres æg, fordi jorden selvfølgelig bliver varmest på en sydvendt skråning.

Èn af tre æglægningshøje. 

Til venstre ses et granitfuglebad med en vanddybde på 3-4 cm, som bruges til drikke vand, både for skildpadderne og fuglene!

Som foderplads bruger jeg store flade natursten, som nemt kan rengøres med vand, børste og haveslangen. 

Skildpadder kan godt lide at gemme sig, hvis de ikke lige æder, solbader eller dyrker sex og især om natten vil de gerne “putte” sig.

Jeg har lavet nogle små huse med tagpap på ydersiden, gravet lidt ned i jorden og så prøvet at skjule “garagen”.

Men næsten alt der minder om en garage vil blive brugt!

Jeg har forsøgt at beplante hele skildpaddegården med planter fra Sydeuropa, såsom agaver, forskellige sukkulenter, figenkaktus (Opuntia spp.), palmelilje, små figentræer, timian, lavendel, ærteblomst (Lathyrus), diverse ukrudtsplanter, m.m. 

Det ser biotopmæssigt naturligt ud med disse planter, hvilket skildpadderne også synes, idet planterne jævnligt bliver spist. 

 

Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke fodrer dyrene, for selv om der er de dejligste nyplukkede mælkebøtter og andre lækkerier, er der ikke noget så lækkert som at bide i en stor, flot nyimporteret, nyplantet figenkaktus med eller uden torne eller en dejlig agave! 

Jeg prøver at undgå at sætte planter lige op ad muren, da skildpadder synes, det er vældigt sjovt at mase sig imellem muren og planterne og det er muren som vinder hver gang med det resultat, at jeg bliver s.... sur, når figenkaktus, agaver m.m. ligger knækket, mast og trampet ned!

Derfor har jeg ikke figenkaktus (Opuntia) i skildpaddegården eller roser!

Det ca. 100 år gamle oliven træ kan skildpadderne ikke ødelægge.

Lupiner (Lupinus polyphyllus) skulle være giftige, med det ved skildpadderne ikke, idet jeg kun har lupiner uden for skildpaddernes rækkevidde, for de æder lupiner med største velbehag.

Det er muligt at europæiske landskildpadder ikke finder vand hver dag i naturen, men jeg synes de SKAL have adgang til frisk drikkevand hver dag. Ind imellem bruger de det også som toilet, men så må man jo bare skifte vandet.

Et granit fuglebad eller et hjemmelavet beton bassin på 3-5 cm dybde er ganske udmærkede at bruge.

I dag er næsten hele haven inddraget til skildpaddegård. Jeg har desværre kun et lille drivhus på ca. 5 kvt.m. 

Inde i drivhuset samt ude i selve skildpaddegården har jeg monteret 11 varmelampe à 120 watt spotpærer, fordelt rundt omkring. De bliver styret af en Danfoss termostat. Når temperaturen er under 15 °C, tænder varmelamperne og slukker igen, når temperaturen er over 20 °C. Det hele bliver igen styret af et tænd og sluk-ur, for ellers ville lamperne jo være tændt næsten hver nat, da temperaturen om natten i Danmark som regel er under 15 °C.

Under hver varmelampe er der nedgravet nogle store flade natursten med en diameter på ca. 40-50 cm og en tykkelse på 20-30 cm. Dette har jeg lavet for, at varmelamperne kan varme stenene op, så skildpadderne får en slags bundvarme.

 

Mit alt for lille drivhus med varme lamper. Billedet er taget meget tidlig forår og der lukket, så skildpadderne ikke kan komme ud.

Endnu en måde at holde landskildpadder udendørs.

Varme lamper med press pære, alt til udendørs brug.

Nu behøver man ikke at lave kæmpe store udendørsanlæg til sine skildpadder. Mindre kan sagtens lade sig gøre, bare skildpadderne kommer ud om sommeren og får ufilteret sollys (UV stråler). 

 

Hvis man lave en rigtig indhegning til sine skildpadder, vil man få ufattelige mange timer til at går med at se hvordan de stortrives, både til glæde for skildpadderne og os.   

 

Copyright © 2007-2018 www. landskildpadde.dk. 

All rights reserved.